Der er kommet en ny mand i mit liv. Vi ses dagligt, eller … det er mest mig, der ser. Og så alligevel ikke. Men jeg lytter. For det er det, han kan. Få mig til at lytte. At være. Til stede. I mig.  Jeg er vokset op i en tid, hvor mine forældre gik til Transcendental Meditation – ikke så længe, men dog nok til, at jeg husker det. (Og ham den skæggede inder).   To af mine søskende er kommet fast på en meditationscenter igennem mange år.  En af mine sønner har siddet 2 x 10 dage i Vipassana…

Min mors øjne havde farve som sommerhimlen en tidlig morgen, hvor solen brænder de disede natteskyer af. Det blå var intenst transparent – og det passede så fint med min mor, som var smuk på den lyse nordiske måde. Sommeren var hendes årstid. Lyset var hendes ven. Min mor og jeg var mildest talt forskellige. Det var ikke altid nemt. Det er den mor/datter-fortælling, som er blevet beskrevet i et utal af variationer i verdenslitteraturen og gennem filmmediet. Jeg var ikke i tvivl om hendes kærlighed, men i min opvækst og ungdom havde vi ofte svært ved at nå hinanden,…

Jeg kan godt lide allehelgensaften. Jeg er ikke så vild med, at mine elever i 5. klasse kalder den for halloween, men på den anden side, så er allesjælesdag, hvor man oplæser navnene på sognets døde og sætter lys på deres grave, en katolsk skik, som har fundet vej ind i Den danske Folkekirke, hvor den nu er slået sammen med allehelgensaften … som i bund og grund også er en katolsk opfindelse. Sådan er der så meget. For mig vil november altid være den måned, hvor jeg mistede min far. Det føles derfor indlysende rigtigt, at den følger umiddelbart…

Solen rammer mig i nakken. Det er tidligt på sommeren. Jeg sidder i psykiaterens stol og lytter, mens han roligt opremser alle de symptomer, min elskede er blevet undersøgt for gennem de sidste år. Smerter i mave-tarmsystemet. Snurren i fingerspidserne. Hjertebanken. Spændinger i nakken. Tankemylder og søvnløshed. Ingen har kunnet finde noget. Før nu. Psykiateren kalder det angst. Han stiller uddybende spørgsmål. “Er der adfærdsændringer?” Jeg ser på min før så stærke mand, som på et halvt år har tabt 13 kilo, sin livsglæde og sit engagement i verden, mens han har kæmpet for at opretholde et minimum af normalitet…

Jeg har to fantastiske sønner med to dejlige mænd. I begge tilfælde blev jeg skilt fra drengenes far, mens de var små, og det er ikke noget, jeg er stolt af. Til gengæld er jeg stolt af, at jeg og begge drengenes fædre altid har holdt fast i, at der en treenighed, som ikke stopper ved en skilsmisse. Far, mor og barn. Som en trebenet skammel i balance. Men det er først fornylig gået op for mig, hvorfor det er så vigtigt. I disse dage er det tre måneder siden, jeg – sammen med min mor og mine søskende – sad…

Jeg er ikke den store fan af nytårsfortsætter, for selvom jeg gerne vil reflektere over det år, der gik; hvad jeg lærte, og hvad jeg ikke længere har brug for, er det gået op for mig, at de vigtigste erkendelser sjældent kommer i slutningen af december. Jeg kan ikke nøjagtigt tidsfæste min vigtigste erkendelse i år. Men jeg ved præcis, hvad det var. I mange år – det meste af mit liv – har jeg har haft en stor personlig gæld. Så stor, at en betragtelig del af min løn hver måned er blevet slugt af renter og afdrag. Nogle…