-
Om at sætte livet på pause
For en måned siden stod jeg i mit klasselokale og så ud over mine elever i 3. klasse. Én af dem fortalte med begejstring om noget, han havde oplevet i weekenden. Det var en helt normal situation på en helt normal mandag. Det eneste unormale var, at selvom jeg kunne se hans mund bevæge sig, og høre, at der kom ord ud, kunne jeg ikke forstå, hvad han sagde. Det var bare lyde. Helt sort. Jeg forlod klassen, græd i en time og blev sygemeldt. Psykologen kalder det en panikreaktion som følge af lang tids overbelastning. Jeg kalder det skræmmende.…
-
Om at turde give slip
En gang imellem sker det, at man – ganske uforvarende – står ansigt til ansigt med en yngre udgave af sig selv. Det kan være i en selvudviklingsproces, et terapiforløb eller måske bare i en drøm. Ofte følges sådan et møde op med spørgsmålet: “Er der noget, du vil sige til den unge dig? Har du et godt råd?” Her vil det så være nærliggende at rode lidt rundt i ‘kassen med erfaringer, som man godt kunne have undværet’ og komme frem med velmenende råd som: Men jeg ved jo godt, at hende til højre er et produkt af sine fejltagelser…
-
Om at kunne noget helt specielt
For 15 år siden var jeg med til at sætte en musical op på skolen. Askepot. Alle eleverne fik tilbuddet om at være med, og jeg havde ansvaret for musene, hvilket – kort sagt – var alle de små, som ikke kunne bære en af de store roller. Jeg er vild med at lave kor med de yngste elever. De er endnu så uspolerede, at de lader sig rive med af musikkens magi og synger uforbeholdent fra hjertet, men det er ikke min pointe i dette indlæg. Under en af prøverne kom en lille fyr fra 0. klasse op til mig ved…
