Om at blive 200% bedre

Jeg var tæt på at vælte postmanden af knallerten idag, da han langt om længe nåede frem til vores matrikel. Der var en pakke fra forlaget. Min nye bog NOOOOB, som udkom igår. Jeg havde glædet mig helt ubeskriveligt til at se den bog. Og jeg blev ikke skuffet. Tværtimod.

Det har været en meget lang proces, som begyndte, da jeg i 2012 modtog undervisnings- og kulturministeriets drengelitteraturpris for novellen youtube.com.

Først nu – 3 1/2 år efter – er jeg klar med 12 nye fortællinger for drenge mellem 9-13 år.

Men det, som er helt særligt for mig, er, at jeg i dette projekt har dannet parløb med min ældste søn, Frederik, som har lavet illustrationerne. Jeg er vild med hans tegninger. En klog kvinde sagde til mig, at de fortællinger skulle illustreres af en, som holdt af drengene. Altså de fire drenge, som alle historierne handler om.

Det blev Frederik. Han har fanget essensen af stemningen i bogen og tilført den noget ekstra. Noget unikt. Noget, som kun han kunne gøre.

Derudover har han i hele forløbet fungeret som sparringspartner og idémager. Det har været helt specielt, fordi jeg altid – som jeg skrev i sidste uge – isolerer mig, når jeg arbejder.

Men jeg har lært en masse af Frederik.

Han har arbejdet i et ukendt antal timer på at lære, hvordan han bedst kunne udnytte de redskaber, han har. Både talentet og tegnetabletten. Han har set et utal af tutorials på youtube. Han har sat sig ind i nye programmer, konfereret med forlaget og – ikke mindst – holdt fast i sin indre vision om, hvordan bogen skulle fremstå.

“Der skal så lidt til at gøre det 200% bedre,” har han flere gange sagt til mig, når jeg nåede det punkt, hvor jeg tænkte: “Nu er den klar.”

Jeg er bestemt ikke nogen sjuske. Men livet har lært mig, at det er godt at have en lidt pragmatisk tilgang til ethvert slutprodukt, hvad enten det er en middagsret, en bog, en sang, en skolesamtale eller det syn, der møder mig i spejlet om morgenen:

Det er så godt, som det kan blive lige nu!

Samarbejdet med Frederik har til gengæld lært mig, at jeg stadig skal kunne sige: “Det stopper her.” Men at jeg også skal turde kræve lidt mere. Af mig selv, af mine samarbejdspartnere og af verden i det hele taget.

For sommetider skal der kun 20% mere til at gøre det 200% bedre.

Jeg ringede til Frederik som den første, da jeg havde pakket ud. Jeg fortalte i begejstrede vendinger, hvor vellykket vores bog er blevet. Og så sluttede jeg med at sige, at uanset hvad der sker fra nu af, så er jeg helt vildt glad for bogen.

Frederik svarede: “Jamen, det er da også nu, vi skal være stolte. Det er bogen selv, vi skal være stolte af. Og processen. Vi har gjort det, vi kunne. Uanset om den sælger 10 eller 1000 eksemplarer.”

Og det har han ret i.

Så jeg er stolt – for vi har lavet en fantastisk bog – min søn og jeg.