Om at være kongetro

eg vender altid tilbage til kongen.

Det er sjovt, for jeg har kun læst en ganske lille del af hans forfatterskab. Jeg er ikke god til gysere. Jeg ville ønske, jeg var. For jeg ville gerne læse noget af det, som ligger til grund for hans – i min optik – helt unikke lille bog ’Om at skrive’.

I disse dage er det ni år siden, jeg begyndte at prioritere min skrivning så højt, som jeg gør i dag.

I løbet af de ni år har jeg arbejdet målrettet på at dygtiggøre mig. Jeg har læst en masse bøger om at skrive, og jeg har deltaget i rigtig mange skrivekurser. Men fremfor alt har jeg skrevet.

If you want to be a writer, you must do two things above all others: read a lot and write a lot. (Stephen King)

Så det gør jeg. Læser og skriver.

En af de ting, som Stephen King skriver i sin lille bog, er, at man skal tænke på sin roman i to etaper.

Den første gennemskrivning skal foregå bag lukkede døre. Mig alene med min fortælling, som jeg bare skriver ned så hurtigt, som det kan lade sig gøre. Han understreger vigtigheden af, at man ikke lukker nogen ind i processen på det tidspunkt, dels fordi fortællingen endnu er sårbar, og dels fordi man kan blive distraheret af de tilbagemeldinger, man får.

Denne strategi virker for mig. Der er ingen, som ser mit arbejde, før jeg har sat det sidste punktum.

Efter den første gennemskrivning følger en kort periode med justeringer og rettelser, før jeg er klar til at åbne døren og lade en udvalgt skare af førstelæsere læse manuskriptet igennem og komme med respons.

Jeg vil ikke påstå, at jeg er mindre sårbar i denne mellemperiode, men jeg vil sige, at jeg med årene er blevet bedre til at bruge den kritik, som kommer, på en konstruktiv måde. Det er stensikkert, at fem forskellige førstelæsere vil have fem forskellige idéer om, hvad der kan gøres anderledes eller bedre. Og det er ligeså stensikkert, at jeg ikke kan imødekomme det hele uden at splitte bogen op i modsatrettede sekvenser, som vil komme til at mangle den overordnede fortællemæssige sammenhæng. Og i yderste konsekvens vil påvirke mit ejerskab til fortællingen.

Ikke desto mindre er denne del af processen ubeskrivelig vigtig for mig. For jeg bliver blind på min egen tekst. Jeg kommer til at kende mine personer så godt, at jeg automatisk går ud fra, at mine læsere kender dem på samme måde og derfor forstår deres reaktioner og handlinger.

Det er derfor, jeg følger Kongens råd og skriver den anden gennemskrivning med døren åben.

Write with the door closed, rewrite with the door open. (Stephen King)

Det er der, jeg er. Førstelæserne har bidraget med deres tanker om manuskriptet til min nye bog. Både de impulsive og de velovervejede. Og så skriver jeg igen.

Men jeg har været nødt til at lukke døren til Skrivelyst. For selvom foråret banker på, er det forbistret koldt derude.