Om at komme ud af en bog

Det er det samme, hver gang jeg lukker en bog, som har optaget mig. Der kan gå dage eller uger – i enkelte tilfælde år, hvor den bliver ved med at snurre rundt i mit univers, mens jeg overvejer, hvordan jeg kan konfrontere forfatteren med mine overvejelser – for at få ro.

Men denne gang er det anderledes – for forfatteren er mig. Og jeg har været igennem den fase, hvor jeg konfronterede mig selv med … ALT. Det har taget mig en evighed (1 1/2 år) at nå hertil. Men i dag har jeg printet den – og sendt den – til mine førstelæsere. Den skal møde verden, og jeg er flimrende sårbar.

Den sidste fase i mine bøger er altid enten-eller. Jeg kravler ind i universet. Mine tanker kredser ustandseligt om mine karakterer og det plot, som skal folde sig ud. Jeg går rundt som en zombie og agerer automatisk, mens min hjerne lever sit eget liv, uanset hvad jeg foretager mig. Jeg drømmer om det om natten, når jeg endelig lister op ad trappen for at lægge mig ved siden af min sovende kæreste, som forlængst har lært, at “Jeg kommer lige om lidt” betyder, at vi ses i morgen.

Hvor jeg står op og kører på skolen, fordi det er det, jeg lever af – inden jeg kører hjem, åbner computeren og lader mig opsluge af fortællingen, som utålmodigt har ventet på, at jeg skulle komme tilbage.

Nu er det slut. Når jeg slipper fortællingen, slipper den mig fri.

SMAK – Så kommer virkeligheden!

• Mit forfatterværksted, Skrivelyst, ser ud, som om der er smidt en håndgranat.
• Jeg har ikke flere negle.
• Romanen har ædt alle mine ord, så jeg er bagud på mails, på facebook og på bloggen.
• Jeg er løbet tør for rent undertøj, og der er ikke plads i vasketøjskurven.
• Jeg indser, at den der overgangsalder – udover en åbenlys fordel – har den konsekvens, at man tager et kilo på om ugen.
• Til gengæld kan jeg se på min betalingsoversigt, at Solo Fitness har bon’et mig for et par spinningtimer, som jeg i min naivitet troede, at jeg ville komme op til klokken halv syv.
• Men på den anden side har jeg ikke dyrket netshopping (ud over Saxo.com – jeg køber altid overraskende mange bøger i den fase) – så der er penge på kontoen.
• Og så er der mails, som indledes med: Kære Maria. Du kan hente dit løbenummer på … Fordi jeg alligevel – et eller andet sted – har forstået, at min krop skal holdes i gang, og derfor har meldt mig til diverse løb ud fra devisen: Jeg tager den længste distance, tak.

Og lige der indser jeg, at vores hjem ligner sig selv, fordi min fantastiske kæreste har holdt det kørende i månedsvis.

Derfor glæder jeg mig til at fortælle ham, at han er den bedste i verden.

Der er bare et problem … Han er lige gået ind i en bog!

Og jeg kan ikke få mig selv til at forstyrre ham, for jeg er så forbandet spændt på, hvad han synes om den.