{"id":763,"date":"2015-08-15T13:48:00","date_gmt":"2015-08-15T13:48:00","guid":{"rendered":"https:\/\/stellamaria.dk\/?p=763"},"modified":"2023-10-20T13:48:55","modified_gmt":"2023-10-20T13:48:55","slug":"om-coaching-guidance-og-et-spark-i-r","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/stellamaria.dk\/index.php\/2015\/08\/15\/om-coaching-guidance-og-et-spark-i-r\/","title":{"rendered":"Om coaching, guidance og et spark i r.."},"content":{"rendered":"
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n

\n\n\n<\/p>\n

“Do we need other people to guide us in life?”<\/p>\n

\n\n\n\n<\/p>\n

Det var et af de sp\u00f8rgsm\u00e5l, mine engelskelever kunne tr\u00e6kke ved eksamen i juni, efter vi havde arbejdet med Dead Poet Society, hvor John Keating – i skikkelse af fantastiske Robin Williams – s\u00e6tter alt p\u00e5 spil i sin ambition om at l\u00e6re sine elever at h\u00f8re og f\u00f8lge deres inderste stemme.<\/p>\n

\n\n\n\n<\/p>\n

For godt et halvt \u00e5r siden var jeg s\u00e5 ked af omst\u00e6ndighederne omkring mit job, at jeg p\u00e5 et tidspunkt sagde til min leder, at jeg hellere ville sige op og arbejde som vikar, fordi jeg s\u00e5 kunne koncentrere mig om det, jeg elsker: Undervisningen og eleverne. Hun s\u00e5 p\u00e5 mig og svarede: “Hvorfor g\u00f8r du det ikke?”<\/p>\n

\n\n\n\n<\/p>\n

I s\u00e5dan en situation st\u00e5r alle hvis’erne, jamen’erne og det-kan-jeg-ikke-fordi’erne i k\u00f8 for at komme med det mest overbevisende argument.<\/p>\n

\n\n\n\n<\/p>\n

Men for mig handler det i virkeligheden om frygt. Frygt for ikke at have penge nok, frygt for at miste min identitet, frygt for at tage en forkert beslutning og frygt for at andre bagefter vil sige: “Se nu der! Hun skulle v\u00e6re blevet, hvor hun var og bidt t\u00e6nderne sammen.”<\/p>\n

\n\n\n\n<\/p>\n

Frygten er en dr\u00e6ber, som efterlader kreativitet, fantasi og vovemod bl\u00f8dende i vejkanten, mens status quo forts\u00e6tter med 200 km i timen ud ad motorvejen.<\/p>\n

\n\n\n\n<\/p>\n

Det er derfor, at jeg til enhver tid vil svare et stort og rugende JA til ovenn\u00e6vnte sp\u00f8rgsm\u00e5l. Sommetider kr\u00e6ver det en, som kan st\u00e5 ved siden af og se tingene fra et andet perspektiv. En som kan udfordre frygten, fordi det ikke er hendes egen.<\/p>\n

\n\n\n\n<\/p>\n

Jeg var s\u00e5 heldig, at en kvinde rakte ud og tilb\u00f8d sin hj\u00e6lp. Hun er uddannet til at stille de rigtige sp\u00f8rgsm\u00e5l og lytte, mens jeg leder i maven efter mine svar. De svar som t\u00f8r. Aften efter aften har hun spejlet mine inderste \u00f8nsker og st\u00f8rste gl\u00e6der. Og n\u00e6nsomt tvunget mig til at overveje, om jeg ikke kan s\u00e6tte farten bare lidt ned p\u00e5 den der motorvej.<\/p>\n

\n\n\n\n<\/p>\n

Det er en fantastisk proces, som jeg ikke vil kunne komme igennem alene.<\/p>\n

\n\n\n\n<\/p>\n

Jeg kan ikke forandre mit liv p\u00e5 en aften, men for hver gang kan jeg justere min indstilling, f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 muligheder og blive en lille smule bedre til at se p\u00e5 frygten og sige: “Tak, fordi du passer p\u00e5 mig. Men det er okay, hvis du skruer lidt ned for charmen.”<\/p>\n

\n\n\n\n<\/p>\n

Og det er lige der, jeg f\u00e5r modet til at g\u00f8re det, jeg har haft lyst til at g\u00f8re. Som at lave en blog. Og skrive p\u00e5 den. En gang om ugen. 500 ord om hverdagen, tilv\u00e6relsen og livet. Mine helt egne tankeruder i en mosaik af refleksioner.<\/p>\n

\n\n\n\n<\/p>\n

Ord g\u00f8r mig glad. De myldrer rundt i mit hoved og min sf\u00e6re og jubler, n\u00e5r de f\u00e5r lov til at komme ned p\u00e5 sk\u00e6rmen i en r\u00e6kkef\u00f8lge, som giver mening. For dem eller mig. Eller dig?<\/p>\n

\n\n\n\n<\/p>\n

Jeg k\u00f8rer stadig p\u00e5 motorvejen. Men sammen med ordene tager jeg – sidel\u00f8bende – museskridt p\u00e5 Maguerit-ruten. Og det er en smuk tur.<\/p>\n

\n\n\n\n<\/p>\n

Tak, fordi du gik med i dag. \ud83d\ude09<\/p>\n

\n\n\n<\/p>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

“Do we need other people to guide us in life?” Det var et af de sp\u00f8rgsm\u00e5l, mine engelskelever kunne tr\u00e6kke ved eksamen i juni, efter vi havde arbejdet med Dead Poet Society, hvor John Keating – i skikkelse af fantastiske Robin Williams – s\u00e6tter alt p\u00e5 spil i sin ambition om at l\u00e6re sine elever at h\u00f8re og f\u00f8lge deres inderste stemme. For godt et halvt \u00e5r siden var jeg s\u00e5 ked af omst\u00e6ndighederne omkring mit job, at jeg p\u00e5 et tidspunkt sagde til min leder, at jeg hellere ville sige op og arbejde som vikar, fordi jeg s\u00e5 kunne koncentrere mig om det, jeg elsker: Undervisningen og eleverne. Hun s\u00e5 p\u00e5 mig og svarede: “Hvorfor g\u00f8r du det ikke?” I s\u00e5dan en situation st\u00e5r alle hvis’erne, jamen’erne og det-kan-jeg-ikke-fordi’erne i k\u00f8 for at komme med det mest overbevisende argument. Men for mig handler det i virkeligheden om frygt. Frygt for ikke at have penge nok, frygt for at miste min identitet, frygt for at tage en forkert beslutning og frygt for at andre bagefter vil sige: “Se nu der! Hun skulle v\u00e6re blevet, hvor hun var og bidt t\u00e6nderne sammen.” Frygten er en dr\u00e6ber, som efterlader kreativitet, fantasi og vovemod bl\u00f8dende i vejkanten, mens status quo forts\u00e6tter med 200 km i timen ud ad motorvejen. Det er derfor, at jeg til enhver tid vil svare et stort og rugende JA til ovenn\u00e6vnte sp\u00f8rgsm\u00e5l. Sommetider kr\u00e6ver det en, som kan st\u00e5 ved siden af og se tingene fra et andet perspektiv. En som kan udfordre frygten, fordi det ikke er hendes egen. Jeg var s\u00e5 heldig, at en kvinde rakte ud og tilb\u00f8d sin hj\u00e6lp. Hun er uddannet til at stille de rigtige sp\u00f8rgsm\u00e5l og lytte, mens jeg leder i maven efter mine svar. De svar som t\u00f8r. Aften efter aften har hun spejlet mine inderste \u00f8nsker og st\u00f8rste gl\u00e6der. Og n\u00e6nsomt tvunget mig til at overveje, om jeg ikke kan s\u00e6tte farten bare lidt ned p\u00e5 den der motorvej. Det er en fantastisk proces, som jeg ikke vil kunne komme igennem alene. Jeg kan ikke forandre mit liv p\u00e5 en aften, men for hver gang kan jeg justere min indstilling, f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 muligheder og blive en lille smule bedre til at se p\u00e5 frygten og sige: “Tak, fordi du passer p\u00e5 mig. Men det er okay, hvis du skruer lidt ned for charmen.” Og det er lige der, jeg f\u00e5r modet til at g\u00f8re det, jeg har haft lyst til at g\u00f8re. Som at lave en blog. Og skrive p\u00e5 den. En gang om ugen. 500 ord om hverdagen, tilv\u00e6relsen og livet. Mine helt egne tankeruder i en mosaik af refleksioner. Ord g\u00f8r mig glad. De myldrer rundt i mit hoved og min sf\u00e6re og jubler, n\u00e5r de f\u00e5r lov til at komme ned p\u00e5 sk\u00e6rmen i en r\u00e6kkef\u00f8lge, som giver mening. For dem eller mig. Eller dig? Jeg k\u00f8rer stadig p\u00e5 motorvejen. Men sammen med ordene tager jeg – sidel\u00f8bende – museskridt p\u00e5 Maguerit-ruten. Og det er en smuk tur. Tak, fordi du gik med i dag. \ud83d\ude09<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":621,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"inline_featured_image":false,"footnotes":""},"categories":[7,5],"tags":[],"class_list":["post-763","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-laererliv","category-privatliv"],"aioseo_notices":[],"aioseo_head":"\n\t\t\n\t\n\t\n\t\n\t\n\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t