![\"\"](\"https:\/\/stellamaria.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/10\/IMG_0019-1024x768-2.jpg\")
<\/figure>\n<\/div>\n\n<\/p>\n
Den anden dag h\u00f8rte jeg om et skolebestyrelsesmedlem, som forklarede et relativt h\u00f8jt antal af opsigelser p\u00e5 en skole med, at de fraflyttede l\u00e6rere ikke var parate til forandring.<\/p>\n
\n\n<\/p>\n
N\u00e5r man er ordn\u00f8rd, kan s\u00e5dan en s\u00e6tning rumle rundt i dagevis, alene p\u00e5 grund af dens \u00e5benlyse paradoks, men n\u00e5r man yderligere har pr\u00f8vet at skifte arbejdsplads, s\u00e5 bliver den n\u00e6sten komisk.<\/p>\n
\n\n<\/p>\n
I mange \u00e5r havde jeg en skoleinspekt\u00f8r, (det hed det dengang,) som kunne finde p\u00e5 at sige: P\u00e5 et tidspunkt skal du s\u00f8ge v\u00e6k.<\/em><\/p>\n \n\n<\/p>\n Det var ikke, fordi han ville af med sine l\u00e6rere. Det var, fordi han ville os det bedste og kendte betydningen af at opleve sig selv i nye sammenh\u00e6nge.<\/p>\n \n\n<\/p>\n Da jeg for et \u00e5r siden valgte at s\u00f8ge en anden skole, vidste jeg, hvad jeg m\u00e5tte slippe. Dejlige kollegaer, sk\u00f8nne elever og den status, jeg havde opbygget gennem 28 \u00e5r. Alle vidste, hvem jeg var, hvad jeg kunne, og hvad jeg stod for.<\/p>\n \n\n<\/p>\n Mit skifte blev den st\u00f8rste forandring i mit liv \u2013 n\u00e6st efter at blive mor.<\/p>\n \n\n<\/p>\n For i begyndelsen af august fandt jeg mig selv p\u00e5 en anden planet.<\/p>\n \n\n<\/p>\n Jeg havde undervist 7.- 8. – 9. klasse s\u00e5 l\u00e6nge, at jeg kunne lave en \u00e5rsplan inkl. pensaopgivelser og materialeliste i l\u00f8bet af en formiddag. (Og s\u00e5 ville jeg nok fravige den 99 gange i l\u00f8bet af skole\u00e5ret, men jeg ville vide, hvordan jeg skulle justere, for jeg havde skoletasken fuld af erfaring og gennemf\u00f8rte forl\u00f8b.)<\/p>\n \n\n<\/p>\n P\u00e5 min nye skole blev jeg klasse- og danskl\u00e6rer i 3. klasse. Jeg havde ingen <\/em>forh\u00e5ndsviden om den aldersgruppe. Hverken niveau, adf\u00e6rd eller h\u00f8jde. Og jeg var bestemt ikke klar over, at springet fra 9. til 3. klasse var s\u00e5 stort, at jeg m\u00e5tte starte forfra med at l\u00e6re at v\u00e6re l\u00e6rer. For selvom jeg efter 28 \u00e5r er ret tydelig i min klasserumsledelse, s\u00e5 hj\u00e6lper det ikke noget, hvis jeg ikke sender p\u00e5 den frekvens, som eleverne modtager p\u00e5.<\/p>\n \n\n<\/p>\n De f\u00f8rste tre m\u00e5neder var uden sammenligning de sv\u00e6reste i mit l\u00e6rerliv. Jeg fik massiv opbakning fra mine nye kollegaer, men de kunne ikke g\u00e5 vejen for mig. Jeg m\u00e5tte genopfinde mig selv.<\/p>\n \n\n<\/p>\n Og det gjorde jeg. Der<\/em> kan man snakke om forandring.<\/p>\n \n\n<\/p>\n Det sp\u00e6ndende er, at det ikke stoppede der. Det var ikke bare min l\u00e6rerrolle, der udviklede\u00a0sig. Det var mig. For da jeg ikke l\u00e6ngere kunne l\u00e6ne mig ind i den cementerede identitet, som b\u00e5de jeg selv og mine omgivelser havde holdt mig fast i, m\u00e5tte jeg begynde forfra med at definere mig selv.<\/p>\n \n\n<\/p>\n Og n\u00e5r man g\u00f8r det som 53-\u00e5rig, s\u00e5 t\u00f8r man mere, end n\u00e5r man er 25.<\/p>\n \n\n<\/p>\n B\u00e5de p\u00e5 skolen, i mit forfatterliv og privat har jeg p\u00e5taget mig opgaver og accepteret egenskaber, som jeg for et \u00e5r siden ikke kunne identificere mig med.<\/p>\n \n\n<\/p>\n Jeg begr\u00e6nser ikke l\u00e6ngere mig selv med: Jeg er s\u00e5dan en, som \u2026. \u00a0<\/em><\/p>\n \n\n<\/p>\n Tv\u00e6rtimod … jeg har lukket Pippi ind i mit liv:\u00a0“Det har jeg aldrig pr\u00f8vet f\u00f8r – s\u00e5 det klarer jeg helt sikkert.”\u00a0<\/em><\/p>\n \n\n<\/p>\n Min gamle inspekt\u00f8r havde ret. Det er (bl.a.) i forandringen, man vokser. Og det vil jeg gerne.<\/p>\n <\/p>","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Den anden dag h\u00f8rte jeg om et skolebestyrelsesmedlem, som forklarede et relativt h\u00f8jt antal af opsigelser p\u00e5 en skole med, at de fraflyttede l\u00e6rere ikke var parate til forandring. N\u00e5r man er ordn\u00f8rd, kan s\u00e5dan en s\u00e6tning rumle rundt i dagevis, alene p\u00e5 grund af dens \u00e5benlyse paradoks, men n\u00e5r man yderligere har pr\u00f8vet at skifte arbejdsplads, s\u00e5 bliver den n\u00e6sten komisk. I mange \u00e5r havde jeg en skoleinspekt\u00f8r, (det hed det dengang,) som kunne finde p\u00e5 at sige: P\u00e5 et tidspunkt skal du s\u00f8ge v\u00e6k. Det var ikke, fordi han ville af med sine l\u00e6rere. Det var, fordi han ville os det bedste og kendte betydningen af at opleve sig selv i nye sammenh\u00e6nge. Da jeg for et \u00e5r siden valgte at s\u00f8ge en anden skole, vidste jeg, hvad jeg m\u00e5tte slippe. Dejlige kollegaer, sk\u00f8nne elever og den status, jeg havde opbygget gennem 28 \u00e5r. Alle vidste, hvem jeg var, hvad jeg kunne, og hvad jeg stod for. Mit skifte blev den st\u00f8rste forandring i mit liv \u2013 n\u00e6st efter at blive mor. For i begyndelsen af august fandt jeg mig selv p\u00e5 en anden planet. Jeg havde undervist 7.- 8. – 9. klasse s\u00e5 l\u00e6nge, at jeg kunne lave en \u00e5rsplan inkl. pensaopgivelser og materialeliste i l\u00f8bet af en formiddag. (Og s\u00e5 ville jeg nok fravige den 99 gange i l\u00f8bet af skole\u00e5ret, men jeg ville vide, hvordan jeg skulle justere, for jeg havde skoletasken fuld af erfaring og gennemf\u00f8rte forl\u00f8b.) P\u00e5 min nye skole blev jeg klasse- og danskl\u00e6rer i 3. klasse. Jeg havde ingen forh\u00e5ndsviden om den aldersgruppe. Hverken niveau, adf\u00e6rd eller h\u00f8jde. Og jeg var bestemt ikke klar over, at springet fra 9. til 3. klasse var s\u00e5 stort, at jeg m\u00e5tte starte forfra med at l\u00e6re at v\u00e6re l\u00e6rer. For selvom jeg efter 28 \u00e5r er ret tydelig i min klasserumsledelse, s\u00e5 hj\u00e6lper det ikke noget, hvis jeg ikke sender p\u00e5 den frekvens, som eleverne modtager p\u00e5. De f\u00f8rste tre m\u00e5neder var uden sammenligning de sv\u00e6reste i mit l\u00e6rerliv. Jeg fik massiv opbakning fra mine nye kollegaer, men de kunne ikke g\u00e5 vejen for mig. Jeg m\u00e5tte genopfinde mig selv. Og det gjorde jeg. Der kan man snakke om forandring. Det sp\u00e6ndende er, at det ikke stoppede der. Det var ikke bare min l\u00e6rerrolle, der udviklede\u00a0sig. Det var mig. For da jeg ikke l\u00e6ngere kunne l\u00e6ne mig ind i den cementerede identitet, som b\u00e5de jeg selv og mine omgivelser havde holdt mig fast i, m\u00e5tte jeg begynde forfra med at definere mig selv. Og n\u00e5r man g\u00f8r det som 53-\u00e5rig, s\u00e5 t\u00f8r man mere, end n\u00e5r man er 25. B\u00e5de p\u00e5 skolen, i mit forfatterliv og privat har jeg p\u00e5taget mig opgaver og accepteret egenskaber, som jeg for et \u00e5r siden ikke kunne identificere mig med. Jeg begr\u00e6nser ikke l\u00e6ngere mig selv med: Jeg er s\u00e5dan en, som \u2026. \u00a0 Tv\u00e6rtimod … jeg har lukket Pippi ind i mit liv:\u00a0“Det har jeg aldrig pr\u00f8vet f\u00f8r – s\u00e5 det klarer jeg helt sikkert.”\u00a0 Min gamle inspekt\u00f8r havde ret. Det er (bl.a.) i forandringen, man vokser. Og det vil jeg gerne.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":719,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"inline_featured_image":false,"footnotes":""},"categories":[7,5],"tags":[],"class_list":["post-761","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-laererliv","category-privatliv"],"aioseo_notices":[],"aioseo_head":"\n\t\t\n\t\n\t\n\t\n\t\n\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t