{"id":730,"date":"2020-04-27T12:58:00","date_gmt":"2020-04-27T12:58:00","guid":{"rendered":"https:\/\/stellamaria.dk\/?p=730"},"modified":"2023-10-20T13:35:52","modified_gmt":"2023-10-20T13:35:52","slug":"om-min-mor","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/stellamaria.dk\/index.php\/2020\/04\/27\/om-min-mor\/","title":{"rendered":"Om min mor"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure>\n\n\n

\n\n\n<\/p>\n

Min mors \u00f8jne havde farve som sommerhimlen en tidlig morgen, hvor solen br\u00e6nder de disede natteskyer af. Det bl\u00e5 var intenst transparent \u2013 og det passede s\u00e5 fint med min mor, som var smuk p\u00e5 den lyse nordiske m\u00e5de.<\/p>\n

\n\n\n\n<\/p>\n

Sommeren var hendes \u00e5rstid. Lyset var hendes ven.<\/p>\n

\n\n\n\n<\/p>\n

Min mor og jeg var mildest talt forskellige. Det var ikke altid nemt. Det er den mor\/datter-fort\u00e6lling, som er blevet beskrevet i et utal af variationer i verdenslitteraturen og gennem filmmediet.<\/p>\n

\n\n\n\n<\/p>\n

Jeg var ikke i tvivl om hendes k\u00e6rlighed, men i min opv\u00e6kst og ungdom havde vi ofte sv\u00e6rt ved at n\u00e5 hinanden, og jeg kan \u2013 tv\u00e6rs gennem \u00e5rene \u2013 h\u00f8re hende sige: \u201cJeg forst\u00e5r dig ikke, Maria.\u201d<\/p>\n

\n\n\n\n<\/p>\n

Jeg forstod heller ikke hende. Men jeg var ogs\u00e5 mere opsat p\u00e5 at leve mit liv p\u00e5 min m\u00e5de, s\u00e5 i nogle perioder valgte jeg at holde mig p\u00e5 lang afstand af b\u00e5de hende og min far.<\/p>\n

\n\n\n\n<\/p>\n

S\u00e5 kunne de l\u00e6re det!<\/p>\n

\n\n\n\n<\/p>\n

Men s\u00e5dan fungerer det ikke. Man l\u00e6rer af livet. Og af tiden, som fik vores forskelligheder til at s\u00f8ge mod hinanden i et \u00e6gte \u00f8nske om at v\u00e6re det, vi var. Mor og datter. Og s\u00e5dan udviklede det sig stille og roligt gennem mit voksne liv.<\/p>\n

\n\n\n\n<\/p>\n

Min fars d\u00f8d for tre \u00e5r siden efterlod et tomrum, som igen \u00e5bnede muligheden for at se hinanden i et nyt lys. Eftermiddage med samtaler om livet og d\u00f8den. Sm\u00e5 udflugter. F\u00e6lles interesser.<\/p>\n

\n\n\n\n<\/p>\n

S\u00e5 blev hun syg. Udflugterne blev f\u00e6rre, men samtalerne blev vigtigere.<\/p>\n

\n\n\n\n<\/p>\n

Stille aftner med strikket\u00f8j og lange pauser med tid til refleksion. \u00a0<\/p>\n

\n\n\n\n<\/p>\n

F\u00e5 m\u00e5neder f\u00f8r min mors d\u00f8d fik jeg en tatovering. P\u00e5 det tidspunkt var hun meget syg og l\u00e5 mest p\u00e5 sin sofa i den lille stue, som blev mit rolige ophold i en travl hverdag i hendes sidste \u00e5r. En tatovering ville for tredive \u00e5r siden have f\u00e5et hende til at udbryde pr\u00e6cis det: \u201cJeg forst\u00e5r dig ikke, Maria.\u201d<\/p>\n

\n\n\n\n<\/p>\n

Men nu sagde hun: \u201dJeg vil gerne forst\u00e5, hvorfor det er vigtigt for dig at have det p\u00e5 kroppen.\u201d Og s\u00e5 spurgte hun ind til mine overvejelser. Uden dom, uden forbehold. Nysgerrig.<\/p>\n

\n\n\n\n<\/p>\n

Og der gik det op for mig, at vejen til gensidig respekt og k\u00e6rlighed ikke n\u00f8dvendigvis g\u00e5r gennem umiddelbar genkendelse af noget i sig selv \u2013 men gennem viljen. Vi beh\u00f8ver ikke at v\u00e6re ens. At g\u00f8re det samme, eller t\u00e6nke det samme. Men vi skal \u00f8nske at forst\u00e5. Hinanden.<\/p>\n

\n\n\n\n<\/p>\n

Min mor d\u00f8de sk\u00e6rtorsdag formiddag, da solen stod s\u00e5 h\u00f8jt p\u00e5 himlen, at den havde br\u00e6ndt de disede natteskyer af. P\u00e5 det tidspunkt var der heller ikke flere skyer mellem hende og mig. Jeg er taknemmelig for, at vi kom s\u00e5 langt, for nu, hvor jeg m\u00e5 undv\u00e6re hendes fysiske n\u00e6rv\u00e6r og k\u00e6rlige ro, savner jeg hende, s\u00e5 det fl\u00e5r i hjertet.<\/p>\n

\n\n\n\n<\/p>\n

Men jeg er taknemmelig for, at hun var her, at hun gav mig livet, at hun elskede mig – og at hun for altid har efterladt noget intenst transparent bl\u00e5t i mit indre. \u00a0<\/p>\n

\n\n\n<\/p>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Min mors \u00f8jne havde farve som sommerhimlen en tidlig morgen, hvor solen br\u00e6nder de disede natteskyer af. Det bl\u00e5 var intenst transparent \u2013 og det passede s\u00e5 fint med min mor, som var smuk p\u00e5 den lyse nordiske m\u00e5de. Sommeren var hendes \u00e5rstid. Lyset var hendes ven. Min mor og jeg var mildest talt forskellige. Det var ikke altid nemt. Det er den mor\/datter-fort\u00e6lling, som er blevet beskrevet i et utal af variationer i verdenslitteraturen og gennem filmmediet. Jeg var ikke i tvivl om hendes k\u00e6rlighed, men i min opv\u00e6kst og ungdom havde vi ofte sv\u00e6rt ved at n\u00e5 hinanden, og jeg kan \u2013 tv\u00e6rs gennem \u00e5rene \u2013 h\u00f8re hende sige: \u201cJeg forst\u00e5r dig ikke, Maria.\u201d Jeg forstod heller ikke hende. Men jeg var ogs\u00e5 mere opsat p\u00e5 at leve mit liv p\u00e5 min m\u00e5de, s\u00e5 i nogle perioder valgte jeg at holde mig p\u00e5 lang afstand af b\u00e5de hende og min far. S\u00e5 kunne de l\u00e6re det! Men s\u00e5dan fungerer det ikke. Man l\u00e6rer af livet. Og af tiden, som fik vores forskelligheder til at s\u00f8ge mod hinanden i et \u00e6gte \u00f8nske om at v\u00e6re det, vi var. Mor og datter. Og s\u00e5dan udviklede det sig stille og roligt gennem mit voksne liv. Min fars d\u00f8d for tre \u00e5r siden efterlod et tomrum, som igen \u00e5bnede muligheden for at se hinanden i et nyt lys. Eftermiddage med samtaler om livet og d\u00f8den. Sm\u00e5 udflugter. F\u00e6lles interesser. S\u00e5 blev hun syg. Udflugterne blev f\u00e6rre, men samtalerne blev vigtigere. Stille aftner med strikket\u00f8j og lange pauser med tid til refleksion. \u00a0 F\u00e5 m\u00e5neder f\u00f8r min mors d\u00f8d fik jeg en tatovering. P\u00e5 det tidspunkt var hun meget syg og l\u00e5 mest p\u00e5 sin sofa i den lille stue, som blev mit rolige ophold i en travl hverdag i hendes sidste \u00e5r. En tatovering ville for tredive \u00e5r siden have f\u00e5et hende til at udbryde pr\u00e6cis det: \u201cJeg forst\u00e5r dig ikke, Maria.\u201d Men nu sagde hun: \u201dJeg vil gerne forst\u00e5, hvorfor det er vigtigt for dig at have det p\u00e5 kroppen.\u201d Og s\u00e5 spurgte hun ind til mine overvejelser. Uden dom, uden forbehold. Nysgerrig. Og der gik det op for mig, at vejen til gensidig respekt og k\u00e6rlighed ikke n\u00f8dvendigvis g\u00e5r gennem umiddelbar genkendelse af noget i sig selv \u2013 men gennem viljen. Vi beh\u00f8ver ikke at v\u00e6re ens. At g\u00f8re det samme, eller t\u00e6nke det samme. Men vi skal \u00f8nske at forst\u00e5. Hinanden. Min mor d\u00f8de sk\u00e6rtorsdag formiddag, da solen stod s\u00e5 h\u00f8jt p\u00e5 himlen, at den havde br\u00e6ndt de disede natteskyer af. P\u00e5 det tidspunkt var der heller ikke flere skyer mellem hende og mig. Jeg er taknemmelig for, at vi kom s\u00e5 langt, for nu, hvor jeg m\u00e5 undv\u00e6re hendes fysiske n\u00e6rv\u00e6r og k\u00e6rlige ro, savner jeg hende, s\u00e5 det fl\u00e5r i hjertet. Men jeg er taknemmelig for, at hun var her, at hun gav mig livet, at hun elskede mig – og at hun for altid har efterladt noget intenst transparent bl\u00e5t i mit indre. \u00a0<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":731,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"inline_featured_image":false,"footnotes":""},"categories":[5],"tags":[],"class_list":["post-730","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-privatliv"],"aioseo_notices":[],"aioseo_head":"\n\t\t\n\t\n\t\n\t\n\t\n\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t