{"id":727,"date":"2018-11-04T12:56:00","date_gmt":"2018-11-04T12:56:00","guid":{"rendered":"https:\/\/stellamaria.dk\/?p=727"},"modified":"2023-10-20T13:36:07","modified_gmt":"2023-10-20T13:36:07","slug":"november-november-november-november","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/stellamaria.dk\/index.php\/2018\/11\/04\/november-november-november-november\/","title":{"rendered":"November, november, november, november"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure>\n\n\n

\n\n\n<\/p>\n

Jeg kan godt lide allehelgensaften.<\/p>\n

\n\n\n\n<\/p>\n

Jeg er ikke s\u00e5 vild med, at mine elever i 5. klasse kalder den for halloween, men p\u00e5 den anden side, s\u00e5 er allesj\u00e6lesdag, hvor man opl\u00e6ser navnene p\u00e5 sognets d\u00f8de og s\u00e6tter lys p\u00e5 deres grave, en katolsk skik, som har fundet vej ind i Den danske Folkekirke, hvor den nu er sl\u00e5et sammen med allehelgensaften \u2026 som i bund og grund ogs\u00e5 er en katolsk opfindelse.<\/p>\n

\n\n\n\n<\/p>\n

S\u00e5dan er der s\u00e5 meget.<\/p>\n

\n\n\n\n<\/p>\n

For mig vil november altid v\u00e6re den m\u00e5ned, hvor jeg mistede min far. Det f\u00f8les derfor indlysende rigtigt, at den f\u00f8lger umiddelbart efter den aften, hvor vi mindes de d\u00f8de.<\/p>\n

\n\n\n\n<\/p>\n

Sidste \u00e5r sad jeg til allehelgensgudstjeneste sammen med min mor i den kirke, hvor min far er begravet. Vi h\u00f8rte hans navn i kirkerummet og fik lys i v\u00e5benhuset, som vi t\u00e6ndte og satte p\u00e5 hans gravsten. Da jeg senere tog hjem, efter at have spist sammen med min mor, k\u00f8rte jeg omkring kirkeg\u00e5rden og gik mellem de mange lys ned til hans grav, fordi jeg ville v\u00e6re sikker p\u00e5, at det stadig var t\u00e6ndt. Det var det.<\/p>\n

\n\n\n\n<\/p>\n

I \u00e5r har vi mistet igen. Min svoger og min svigermor. Det f\u00f8rste var et chok, det andet var forudsigeligt. Men det var stadig sorgfuldt. I aften br\u00e6nder lysene p\u00e5 deres grave ved den jyske vestkyst.<\/p>\n

\n\n\n\n<\/p>\n

For et par uger siden var jeg sammen med min mor til foredrag med Esben Kj\u00e6r (journalist og forfatter til Min usynlige s\u00f8n<\/em>). Hans p\u00e5stand er, at vi har s\u00e5 sv\u00e6rt ved at v\u00e6re i andres sorg over at have mistet, fordi vi ikke vil se vores egen d\u00f8delighed i \u00f8jnene. Jeg ved ikke, om han har ret. Jeg synes, at jeg har n\u00e5et en alder,\u00a0hvor jeg begynder at forst\u00e5, at d\u00f8den er den anden side af den m\u00f8nt, som udg\u00f8r mit liv.<\/p>\n

\n\n\n\n<\/p>\n

Min far d\u00f8de to dage efter 1. s\u00f8ndag i advent. Det \u00e5r var det sv\u00e6rt at finde julegl\u00e6den. Jeg har tidligere beskrevet kalenderlyset, som talte ned til en jul uden far. Og hvordan jeg var ved at skrige ved synet af kravlenisserne p\u00e5 l\u00e6rerv\u00e6relsets vinduer, da jeg kom i skole igen.<\/p>\n

\n\n\n\n<\/p>\n

Midt i december kom yngstes\u00f8nnen og hans k\u00e6reste hjem. De delte og rummede min sorg, men de havde ogs\u00e5 et \u00f8nske om at bringe julen ind i min verden. Jeg nedlagde veto mod nisser. Men jeg accepterede stjerner.<\/p>\n

\n\n\n\n<\/p>\n

Og s\u00e5dan blev vores f\u00f8rste stjernehimmel til. Det \u00e5r flettede jeg sorgen over min fars d\u00f8d ind i mine stjerner.<\/p>\n

\n\n\n\n<\/p>\n

I denne allehelgensweekend har jeg igen h\u00e6ngt stjernehimlen op. Fordi november er lang og m\u00f8rk og fyldt med tanker og minder. Men hver gang en af mine stjerner bev\u00e6ger sig i varmeb\u00f8lgerne fra br\u00e6ndeovnen, vil jeg sende en k\u00e6rlig tanke til dem, som ikke l\u00e6ngere er i min fysiske verden.<\/p>\n

\n\n\n\n<\/p>\n

Og n\u00e5r lyset glimter i de blanke overflader, vil jeg opfatte det som en hilsen tilbage til mig, og s\u00e5 vil jeg g\u00e5 ud i verden og v\u00e6re med dem, som er levende. For selvom jeg \u00f8ver mig i at acceptere d\u00f8den, m\u00e5 den gerne vente rigtig mange \u00e5r endnu.<\/p>\n

\n\n\n<\/p>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Jeg kan godt lide allehelgensaften. Jeg er ikke s\u00e5 vild med, at mine elever i 5. klasse kalder den for halloween, men p\u00e5 den anden side, s\u00e5 er allesj\u00e6lesdag, hvor man opl\u00e6ser navnene p\u00e5 sognets d\u00f8de og s\u00e6tter lys p\u00e5 deres grave, en katolsk skik, som har fundet vej ind i Den danske Folkekirke, hvor den nu er sl\u00e5et sammen med allehelgensaften \u2026 som i bund og grund ogs\u00e5 er en katolsk opfindelse. S\u00e5dan er der s\u00e5 meget. For mig vil november altid v\u00e6re den m\u00e5ned, hvor jeg mistede min far. Det f\u00f8les derfor indlysende rigtigt, at den f\u00f8lger umiddelbart efter den aften, hvor vi mindes de d\u00f8de. Sidste \u00e5r sad jeg til allehelgensgudstjeneste sammen med min mor i den kirke, hvor min far er begravet. Vi h\u00f8rte hans navn i kirkerummet og fik lys i v\u00e5benhuset, som vi t\u00e6ndte og satte p\u00e5 hans gravsten. Da jeg senere tog hjem, efter at have spist sammen med min mor, k\u00f8rte jeg omkring kirkeg\u00e5rden og gik mellem de mange lys ned til hans grav, fordi jeg ville v\u00e6re sikker p\u00e5, at det stadig var t\u00e6ndt. Det var det. I \u00e5r har vi mistet igen. Min svoger og min svigermor. Det f\u00f8rste var et chok, det andet var forudsigeligt. Men det var stadig sorgfuldt. I aften br\u00e6nder lysene p\u00e5 deres grave ved den jyske vestkyst. For et par uger siden var jeg sammen med min mor til foredrag med Esben Kj\u00e6r (journalist og forfatter til Min usynlige s\u00f8n). Hans p\u00e5stand er, at vi har s\u00e5 sv\u00e6rt ved at v\u00e6re i andres sorg over at have mistet, fordi vi ikke vil se vores egen d\u00f8delighed i \u00f8jnene. Jeg ved ikke, om han har ret. Jeg synes, at jeg har n\u00e5et en alder,\u00a0hvor jeg begynder at forst\u00e5, at d\u00f8den er den anden side af den m\u00f8nt, som udg\u00f8r mit liv. Min far d\u00f8de to dage efter 1. s\u00f8ndag i advent. Det \u00e5r var det sv\u00e6rt at finde julegl\u00e6den. Jeg har tidligere beskrevet kalenderlyset, som talte ned til en jul uden far. Og hvordan jeg var ved at skrige ved synet af kravlenisserne p\u00e5 l\u00e6rerv\u00e6relsets vinduer, da jeg kom i skole igen. Midt i december kom yngstes\u00f8nnen og hans k\u00e6reste hjem. De delte og rummede min sorg, men de havde ogs\u00e5 et \u00f8nske om at bringe julen ind i min verden. Jeg nedlagde veto mod nisser. Men jeg accepterede stjerner. Og s\u00e5dan blev vores f\u00f8rste stjernehimmel til. Det \u00e5r flettede jeg sorgen over min fars d\u00f8d ind i mine stjerner. I denne allehelgensweekend har jeg igen h\u00e6ngt stjernehimlen op. Fordi november er lang og m\u00f8rk og fyldt med tanker og minder. Men hver gang en af mine stjerner bev\u00e6ger sig i varmeb\u00f8lgerne fra br\u00e6ndeovnen, vil jeg sende en k\u00e6rlig tanke til dem, som ikke l\u00e6ngere er i min fysiske verden. Og n\u00e5r lyset glimter i de blanke overflader, vil jeg opfatte det som en hilsen tilbage til mig, og s\u00e5 vil jeg g\u00e5 ud i verden og v\u00e6re med dem, som er levende. For selvom jeg \u00f8ver mig i at acceptere d\u00f8den, m\u00e5 den gerne vente rigtig mange \u00e5r endnu.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":728,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"inline_featured_image":false,"footnotes":""},"categories":[5],"tags":[],"class_list":["post-727","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-privatliv"],"aioseo_notices":[],"aioseo_head":"\n\t\t\n\t\n\t\n\t\n\t\n\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t