{"id":724,"date":"2018-08-02T12:54:00","date_gmt":"2018-08-02T12:54:00","guid":{"rendered":"https:\/\/stellamaria.dk\/?p=724"},"modified":"2023-10-20T13:36:22","modified_gmt":"2023-10-20T13:36:22","slug":"om-at-blive-alene-paa-terrassen-midlertidigt","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/stellamaria.dk\/index.php\/2018\/08\/02\/om-at-blive-alene-paa-terrassen-midlertidigt\/","title":{"rendered":"Om at blive alene p\u00e5 terrassen – midlertidigt"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure>\n\n\n

\n\n\n<\/p>\n

Solen rammer mig i nakken. Det er tidligt p\u00e5 sommeren. Jeg sidder i psykiaterens stol og lytter, mens han roligt opremser alle de symptomer, min elskede er blevet unders\u00f8gt for gennem de sidste \u00e5r. Smerter i mave-tarmsystemet. Snurren i fingerspidserne. Hjertebanken. Sp\u00e6ndinger i nakken. Tankemylder og s\u00f8vnl\u00f8shed.<\/p>\n

\n\n\n\n<\/p>\n

Ingen har kunnet finde noget. F\u00f8r nu. Psykiateren kalder det angst. Han stiller uddybende sp\u00f8rgsm\u00e5l. \u201cEr der adf\u00e6rds\u00e6ndringer?\u201d<\/p>\n

\n\n\n\n<\/p>\n

Jeg ser p\u00e5 min f\u00f8r s\u00e5 st\u00e6rke mand, som p\u00e5 et halvt \u00e5r har tabt 13 kilo, sin livsgl\u00e6de og sit engagement i verden, mens han har k\u00e6mpet for at opretholde et minimum af normalitet af frygt for at miste sig selv. Og mig. Nu sidder han der. Og gr\u00e6der. Psykiateren konkluderer. Sv\u00e6r agiteret depression. Han sender os videre til psykiatrisk afdeling. P3.<\/p>\n

\n\n\n\n<\/p>\n

\u201cJeg bliver nok f\u00f8rst udskrevet i morgen,\u201d advarer min mand, mens jeg k\u00f8rer ham derned. Jeg nikker. Tror nu, der vil g\u00e5 et par dage. Vi tager begge fejl. Der vil g\u00e5 en m\u00e5ned.<\/p>\n

\n\n\n\n<\/p>\n

Jeg er med til samtalerne de f\u00f8rste dage. To h\u00f8rer bedre end \u00e9n. De giver ham medicin. Meget. Jeg k\u00f8rer hjem. Indstillet p\u00e5 at passe p\u00e5 mig selv, s\u00e5dan som alle siger, jeg skal. Jeg har ferie. Jeg skal lade op. Jeg k\u00f8rer i IKEA og henter nye havem\u00f8bler og lyse hynder. I sm\u00e5 glimt erkender jeg, hvordan vores liv langsomt har forandret sig. Hvordan vi gradvist har isoleret os. Hvordan jeg til sidst fandt det helt naturligt, at jeg aflyste aftaler, fordi jeg ikke ville lade ham v\u00e6re alene. Hvordan alting var afh\u00e6ngigt af dagsformen. Hvordan dagsformen blev v\u00e6rre og v\u00e6rre, mens vi begge h\u00e5bede, at det bare skulle have tid. Jeg \u00e5bner en flaske ros\u00e9. Og drikker den. Hvalpen kryber op til mig i sommersengen under pavillonen, s\u00e5 jeg ikke skal sove alene igennem de lyse n\u00e6tter med m\u00f8rke tanker.<\/p>\n

\n\n\n\n<\/p>\n

Mobilen ringer n\u00e6ste morgen. Han er bange. \u201cNu snakker de om elektrochok.\u201d Jeg beroliger ham, mens kulden breder sig i maven. Lover at komme senere. Han l\u00e6gger p\u00e5. Jeg beholder mobilen i h\u00e5nden, mens l\u00e6ngst glemte scener fra G\u00f8gereden dukker op i min erindring. Jeg ringer til min bror. Nu er det mig, der gr\u00e6der.<\/p>\n

\n\n\n\n<\/p>\n

Medicinen supplerer elektrobehandlingerne. Det er barskt, men effektivt. Hans gr\u00e5d forsvinder. Det g\u00f8r hans smil ogs\u00e5. Han er. L\u00e6gen forklarer. \u201cJeg forventer, at du skal have mellem 8 og 10 behandlinger.\u201d Jeg gr\u00e6der p\u00e5 indersiden, mens jeg ser p\u00e5 min mand, som nikker. \u201cDet er dig, der er eksperten.\u201d Jeg elsker ham for hans vilje til at blive rask.<\/p>\n

\n\n\n\n<\/p>\n

Solen bager over Danmark, som tager til vandet. Jeg k\u00f8rer hjem p\u00e5 terrassen. \u00c5bner computeren og finder det manuskript, jeg har sat sommeren af til at g\u00f8re f\u00e6rdigt. Jeg l\u00e6ser. Genkender ordene, som har mistet deres sammenh\u00e6ng. Min koncentration bliver afbrudt af uvisheden. Mine tanker er p\u00e5 P3, selv n\u00e5r jeg ikke er. Efter en uge giver jeg slip. Jeg kan ikke skrive.<\/p>\n

\n\n\n\n<\/p>\n

Mit netv\u00e6rk ringer eller sms’er. \u201cJeg t\u00e6nker p\u00e5 dig. P\u00e5 jer. Sig, hvis jeg kan g\u00f8re noget.\u201d Jeg svarer kortfattet eller slet ikke. Min verden skrumper ind til terrassen og afdeling P3. P\u00e5 Facebook sletter jeg min f\u00f8dselsdato, fordi jeg ikke kan overskue de mange input fra den anden side af h\u00e6kken.<\/p>\n

\n\n\n\n<\/p>\n

Midt i juli kommer han hjem mellem behandlingerne. Det er rart, selvom han er diffus og g\u00f8r ting, han ikke kan forklare. Hans korttidshukommelse svigter. Han ved ikke, hvem der har v\u00e6ret p\u00e5 bes\u00f8g eller ringet til ham. De unge kommer hjem for at g\u00f8re lidt p\u00e5 huset, s\u00e5 jeg ogs\u00e5 f\u00f8ler, at der er sket noget i ferien. Noget produktivt. Det plejer at v\u00e6re hans afdeling. De t\u00f8mmer v\u00e6relserne og k\u00f8ber maling. Er effektive. Det g\u00f8r ondt at se min handyman g\u00e5 lidt i vejen ude af stand til at bidrage med det, han er s\u00e5 god til.<\/p>\n

\n\n\n\n<\/p>\n

S\u00e5 bliver han udskrevet. L\u00e6gen tror p\u00e5, at den agiterede depressionen er under kontrol. Men han skal tage sin medicin i mindst et \u00e5r. Vi tager \u00e9n dag ad gangen og gl\u00e6der os over at leve i et velf\u00e6rdssamfund, som kan gribe \u00e9n i luften, n\u00e5r man mister fodf\u00e6ste. Stille og roligt vender fundamentet i min tilv\u00e6relse tilbage. Vi snakker. Ler. G\u00f8r helt normale ting med en ny taknemmelighed. I dag har han skiftet den stolpe i carporten, som han snakkede om hele for\u00e5ret, og jeg har f\u00e5et skrevet. En tankerude. Som han har givet mig lov til at uploade.<\/p>\n

\n\n\n\n<\/p>\n

I morgen er min ferie slut. Det blev en m\u00e6rkelig sommer. Men solen skinner stadig. Og vi er to p\u00e5 terrassen.<\/p>\n

\n\n\n<\/p>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Solen rammer mig i nakken. Det er tidligt p\u00e5 sommeren. Jeg sidder i psykiaterens stol og lytter, mens han roligt opremser alle de symptomer, min elskede er blevet unders\u00f8gt for gennem de sidste \u00e5r. Smerter i mave-tarmsystemet. Snurren i fingerspidserne. Hjertebanken. Sp\u00e6ndinger i nakken. Tankemylder og s\u00f8vnl\u00f8shed. Ingen har kunnet finde noget. F\u00f8r nu. Psykiateren kalder det angst. Han stiller uddybende sp\u00f8rgsm\u00e5l. \u201cEr der adf\u00e6rds\u00e6ndringer?\u201d Jeg ser p\u00e5 min f\u00f8r s\u00e5 st\u00e6rke mand, som p\u00e5 et halvt \u00e5r har tabt 13 kilo, sin livsgl\u00e6de og sit engagement i verden, mens han har k\u00e6mpet for at opretholde et minimum af normalitet af frygt for at miste sig selv. Og mig. Nu sidder han der. Og gr\u00e6der. Psykiateren konkluderer. Sv\u00e6r agiteret depression. Han sender os videre til psykiatrisk afdeling. P3. \u201cJeg bliver nok f\u00f8rst udskrevet i morgen,\u201d advarer min mand, mens jeg k\u00f8rer ham derned. Jeg nikker. Tror nu, der vil g\u00e5 et par dage. Vi tager begge fejl. Der vil g\u00e5 en m\u00e5ned. Jeg er med til samtalerne de f\u00f8rste dage. To h\u00f8rer bedre end \u00e9n. De giver ham medicin. Meget. Jeg k\u00f8rer hjem. Indstillet p\u00e5 at passe p\u00e5 mig selv, s\u00e5dan som alle siger, jeg skal. Jeg har ferie. Jeg skal lade op. Jeg k\u00f8rer i IKEA og henter nye havem\u00f8bler og lyse hynder. I sm\u00e5 glimt erkender jeg, hvordan vores liv langsomt har forandret sig. Hvordan vi gradvist har isoleret os. Hvordan jeg til sidst fandt det helt naturligt, at jeg aflyste aftaler, fordi jeg ikke ville lade ham v\u00e6re alene. Hvordan alting var afh\u00e6ngigt af dagsformen. Hvordan dagsformen blev v\u00e6rre og v\u00e6rre, mens vi begge h\u00e5bede, at det bare skulle have tid. Jeg \u00e5bner en flaske ros\u00e9. Og drikker den. Hvalpen kryber op til mig i sommersengen under pavillonen, s\u00e5 jeg ikke skal sove alene igennem de lyse n\u00e6tter med m\u00f8rke tanker. Mobilen ringer n\u00e6ste morgen. Han er bange. \u201cNu snakker de om elektrochok.\u201d Jeg beroliger ham, mens kulden breder sig i maven. Lover at komme senere. Han l\u00e6gger p\u00e5. Jeg beholder mobilen i h\u00e5nden, mens l\u00e6ngst glemte scener fra G\u00f8gereden dukker op i min erindring. Jeg ringer til min bror. Nu er det mig, der gr\u00e6der. Medicinen supplerer elektrobehandlingerne. Det er barskt, men effektivt. Hans gr\u00e5d forsvinder. Det g\u00f8r hans smil ogs\u00e5. Han er. L\u00e6gen forklarer. \u201cJeg forventer, at du skal have mellem 8 og 10 behandlinger.\u201d Jeg gr\u00e6der p\u00e5 indersiden, mens jeg ser p\u00e5 min mand, som nikker. \u201cDet er dig, der er eksperten.\u201d Jeg elsker ham for hans vilje til at blive rask. Solen bager over Danmark, som tager til vandet. Jeg k\u00f8rer hjem p\u00e5 terrassen. \u00c5bner computeren og finder det manuskript, jeg har sat sommeren af til at g\u00f8re f\u00e6rdigt. Jeg l\u00e6ser. Genkender ordene, som har mistet deres sammenh\u00e6ng. Min koncentration bliver afbrudt af uvisheden. Mine tanker er p\u00e5 P3, selv n\u00e5r jeg ikke er. Efter en uge giver jeg slip. Jeg kan ikke skrive. Mit netv\u00e6rk ringer eller sms’er. \u201cJeg t\u00e6nker p\u00e5 dig. P\u00e5 jer. Sig, hvis jeg kan g\u00f8re noget.\u201d Jeg svarer kortfattet eller slet ikke. Min verden skrumper ind til terrassen og afdeling P3. P\u00e5 Facebook sletter jeg min f\u00f8dselsdato, fordi jeg ikke kan overskue de mange input fra den anden side af h\u00e6kken. Midt i juli kommer han hjem mellem behandlingerne. Det er rart, selvom han er diffus og g\u00f8r ting, han ikke kan forklare. Hans korttidshukommelse svigter. Han ved ikke, hvem der har v\u00e6ret p\u00e5 bes\u00f8g eller ringet til ham. De unge kommer hjem for at g\u00f8re lidt p\u00e5 huset, s\u00e5 jeg ogs\u00e5 f\u00f8ler, at der er sket noget i ferien. Noget produktivt. Det plejer at v\u00e6re hans afdeling. De t\u00f8mmer v\u00e6relserne og k\u00f8ber maling. Er effektive. Det g\u00f8r ondt at se min handyman g\u00e5 lidt i vejen ude af stand til at bidrage med det, han er s\u00e5 god til. S\u00e5 bliver han udskrevet. L\u00e6gen tror p\u00e5, at den agiterede depressionen er under kontrol. Men han skal tage sin medicin i mindst et \u00e5r. Vi tager \u00e9n dag ad gangen og gl\u00e6der os over at leve i et velf\u00e6rdssamfund, som kan gribe \u00e9n i luften, n\u00e5r man mister fodf\u00e6ste. Stille og roligt vender fundamentet i min tilv\u00e6relse tilbage. Vi snakker. Ler. G\u00f8r helt normale ting med en ny taknemmelighed. I dag har han skiftet den stolpe i carporten, som han snakkede om hele for\u00e5ret, og jeg har f\u00e5et skrevet. En tankerude. Som han har givet mig lov til at uploade. I morgen er min ferie slut. Det blev en m\u00e6rkelig sommer. Men solen skinner stadig. Og vi er to p\u00e5 terrassen.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":725,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"inline_featured_image":false,"footnotes":""},"categories":[5],"tags":[],"class_list":["post-724","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-privatliv"],"aioseo_notices":[],"aioseo_head":"\n\t\t\n\t\n\t\n\t\n\t\n\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t