{"id":721,"date":"2018-01-07T12:52:00","date_gmt":"2018-01-07T12:52:00","guid":{"rendered":"https:\/\/stellamaria.dk\/?p=721"},"modified":"2023-10-20T12:54:51","modified_gmt":"2023-10-20T12:54:51","slug":"om-hvorfor-jeg-er-saa-glad-for-min-nye-gasovn","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/stellamaria.dk\/index.php\/2018\/01\/07\/om-hvorfor-jeg-er-saa-glad-for-min-nye-gasovn\/","title":{"rendered":"Om hvorfor jeg er s\u00e5 glad for min nye gasovn"},"content":{"rendered":"
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n

<\/p>\n

Sommetider skal man g\u00e5 ad snirklede omveje for at finde det sted, hvor man h\u00f8rer til.<\/p>\n

\n\n<\/p>\n

S\u00e5dan har jeg det med min nye roman.<\/p>\n

\n\n<\/p>\n

Min f\u00f8rste udgivelse var en krimi. Skriveprocessen foregik i en h\u00e6sbl\u00e6sende galop, hvor jeg bare satte mig til computeren og hamrede i tasterne. Min anden krimi var en anelse mere tr\u00e6g i optr\u00e6kket, f\u00f8r den ivrigt travede i m\u00e5l. Den tredje n\u00e5ede aldrig l\u00e6ngere end til skridtgang. Ikke fordi den ikke ville skrives, men fordi jeg hellere ville skrive noget andet.<\/p>\n

\n\n<\/p>\n

Jeg havde fem ufuldst\u00e6ndige romanprojekter liggende, for jeg er let at begejstre og \u00e5bner gerne et nyt dokument, n\u00e5r en sp\u00e6ndende id\u00e9 dukker op. Jeg satte mig for at g\u00f8re dem f\u00e6rdige \u00e9n efter \u00e9n.<\/p>\n

\n\n<\/p>\n

Det tog n\u00e6sten et \u00e5r, f\u00f8r det gik op for mig, at det projekt var en ualmindelig udspekuleret overspringshandling, der i virkeligheden handlede om, at jeg ikke turde g\u00e5 i gang med den roman, jeg allerhelst ville skrive.<\/p>\n

\n\n<\/p>\n

S\u00e5 jeg gav slip. I de halvf\u00e6rdige romaner og i alle mine andre skriveprojekter. Det var midt i sommerferien, som ellers er \u00e5rets l\u00e6ngste skriveperiode. Jeg steg om bord p\u00e5 et tr\u00e6skib og sejlede rundt i den norske sk\u00e6rg\u00e5rd, mens jeg i timevis stirrede ud p\u00e5 vandet.<\/p>\n

\n\n<\/p>\n

Og som det ofte g\u00e5r, n\u00e5r jeg accepterer ikke at kontrollere livet med mit intellekt, s\u00e5 bliver der plads til, at universet kan komme med relevante input. Jeg faldt over en bog med udvalgte fort\u00e6llinger fra den nordiske mytologi. Den l\u00e6ste jeg. Og en til. Og endnu en. S\u00e5 fortsatte jeg med de gr\u00e6ske myter og tog en lille afstikker over folkeeventyr. Da jeg begyndte at se m\u00f8nstre, t\u00f8mte jeg bibliotekets hylder for psykologiske analyser, inden jeg kastede mig over Jung og myteforskeren Joseph Campbell.<\/p>\n

\n\n<\/p>\n

I takt med mine intensive studier voksede fort\u00e6llingen, indtil den blev s\u00e5 p\u00e5tr\u00e6ngende, at jeg ikke l\u00e6ngere kunne udskyde at \u00e5bne computeren. For denne fort\u00e6lling var ikke en lille flyvsk id\u00e9, som tilf\u00e6ldigt kom forbi. Den havde ventet \u00e5revis. Fordi det, man br\u00e6nder allermest for, er ogs\u00e5 det, man er mest bange for at mislykkes i.<\/p>\n

\n\n<\/p>\n

Men nu er vi sammen. Min roman og jeg. Jeg er stadig blafrende nerv\u00f8s for ikke at leve op til dens potentiale. I respekt for dens r\u00f8dder i myter, eventyr, arketypiske billeder og naturens cyklus, har jeg opstillet nogle us\u00e6dvanlige bensp\u00e6nd:<\/p>\n

\n\n<\/p>\n

    \n
  1. Jeg skriver udend\u00f8rs.<\/li>\n\n\n\n
  2. Uden forbindelse til internettet.<\/li>\n\n\n\n
  3. Handlingen i romanen foreg\u00e5r den dag, jeg skriver det.<\/li>\n<\/ol>\n

    \n\n<\/p>\n

    Nu kr\u00e6ver det n\u00e6ppe den store indlevelse at regne ud, at det er en kold forn\u00f8jelse at skrive den roman i \u00f8jeblikket \u2013 selv i en termodragt.<\/p>\n

    \n\n<\/p>\n

    S\u00e5 meget desto gladere blev jeg, da jeg i g\u00e5r kom fra skole, og min sk\u00f8nne k\u00e6reste pr\u00e6senterede mig for min julegave. Et lille hj\u00f8rne af haven, som er sk\u00e6rmet af og overd\u00e6kket, s\u00e5 det hverken kan regne eller sne ned i computeren. Og bedst af alt \u2026 udstyret med en lille gasovn.<\/p>\n

    \n\n<\/p>\n

    I dag arbejdede vi, indtil stjernerne \u00e9n efter \u00e9n tonede frem p\u00e5 den m\u00f8rke januarhimmel. Min roman og jeg.<\/p>\n

    <\/p>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

    Sommetider skal man g\u00e5 ad snirklede omveje for at finde det sted, hvor man h\u00f8rer til. S\u00e5dan har jeg det med min nye roman. Min f\u00f8rste udgivelse var en krimi. Skriveprocessen foregik i en h\u00e6sbl\u00e6sende galop, hvor jeg bare satte mig til computeren og hamrede i tasterne. Min anden krimi var en anelse mere tr\u00e6g i optr\u00e6kket, f\u00f8r den ivrigt travede i m\u00e5l. Den tredje n\u00e5ede aldrig l\u00e6ngere end til skridtgang. Ikke fordi den ikke ville skrives, men fordi jeg hellere ville skrive noget andet. Jeg havde fem ufuldst\u00e6ndige romanprojekter liggende, for jeg er let at begejstre og \u00e5bner gerne et nyt dokument, n\u00e5r en sp\u00e6ndende id\u00e9 dukker op. Jeg satte mig for at g\u00f8re dem f\u00e6rdige \u00e9n efter \u00e9n. Det tog n\u00e6sten et \u00e5r, f\u00f8r det gik op for mig, at det projekt var en ualmindelig udspekuleret overspringshandling, der i virkeligheden handlede om, at jeg ikke turde g\u00e5 i gang med den roman, jeg allerhelst ville skrive. S\u00e5 jeg gav slip. I de halvf\u00e6rdige romaner og i alle mine andre skriveprojekter. Det var midt i sommerferien, som ellers er \u00e5rets l\u00e6ngste skriveperiode. Jeg steg om bord p\u00e5 et tr\u00e6skib og sejlede rundt i den norske sk\u00e6rg\u00e5rd, mens jeg i timevis stirrede ud p\u00e5 vandet. Og som det ofte g\u00e5r, n\u00e5r jeg accepterer ikke at kontrollere livet med mit intellekt, s\u00e5 bliver der plads til, at universet kan komme med relevante input. Jeg faldt over en bog med udvalgte fort\u00e6llinger fra den nordiske mytologi. Den l\u00e6ste jeg. Og en til. Og endnu en. S\u00e5 fortsatte jeg med de gr\u00e6ske myter og tog en lille afstikker over folkeeventyr. Da jeg begyndte at se m\u00f8nstre, t\u00f8mte jeg bibliotekets hylder for psykologiske analyser, inden jeg kastede mig over Jung og myteforskeren Joseph Campbell. I takt med mine intensive studier voksede fort\u00e6llingen, indtil den blev s\u00e5 p\u00e5tr\u00e6ngende, at jeg ikke l\u00e6ngere kunne udskyde at \u00e5bne computeren. For denne fort\u00e6lling var ikke en lille flyvsk id\u00e9, som tilf\u00e6ldigt kom forbi. Den havde ventet \u00e5revis. Fordi det, man br\u00e6nder allermest for, er ogs\u00e5 det, man er mest bange for at mislykkes i. Men nu er vi sammen. Min roman og jeg. Jeg er stadig blafrende nerv\u00f8s for ikke at leve op til dens potentiale. I respekt for dens r\u00f8dder i myter, eventyr, arketypiske billeder og naturens cyklus, har jeg opstillet nogle us\u00e6dvanlige bensp\u00e6nd: Nu kr\u00e6ver det n\u00e6ppe den store indlevelse at regne ud, at det er en kold forn\u00f8jelse at skrive den roman i \u00f8jeblikket \u2013 selv i en termodragt. S\u00e5 meget desto gladere blev jeg, da jeg i g\u00e5r kom fra skole, og min sk\u00f8nne k\u00e6reste pr\u00e6senterede mig for min julegave. Et lille hj\u00f8rne af haven, som er sk\u00e6rmet af og overd\u00e6kket, s\u00e5 det hverken kan regne eller sne ned i computeren. Og bedst af alt \u2026 udstyret med en lille gasovn. I dag arbejdede vi, indtil stjernerne \u00e9n efter \u00e9n tonede frem p\u00e5 den m\u00f8rke januarhimmel. Min roman og jeg.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":722,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"inline_featured_image":false,"footnotes":""},"categories":[13],"tags":[],"class_list":["post-721","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-forfatterliv"],"aioseo_notices":[],"aioseo_head":"\n\t\t\n\t\n\t\n\t\n\t\n\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t