{"id":713,"date":"2017-02-25T12:47:00","date_gmt":"2017-02-25T12:47:00","guid":{"rendered":"https:\/\/stellamaria.dk\/?p=713"},"modified":"2023-10-20T12:49:47","modified_gmt":"2023-10-20T12:49:47","slug":"om-sorgprocessen","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/stellamaria.dk\/index.php\/2017\/02\/25\/om-sorgprocessen\/","title":{"rendered":"Om sorgprocessen"},"content":{"rendered":"
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

<\/p>\n\n\n

<\/p>\n

Jeg har to fantastiske s\u00f8nner med to dejlige m\u00e6nd. I begge tilf\u00e6lde blev jeg skilt fra drengenes far, mens de var sm\u00e5, og det er ikke noget, jeg er stolt af. Til geng\u00e6ld er<\/em> jeg stolt af, at jeg og begge drengenes f\u00e6dre altid har holdt fast i, at der en treenighed, som ikke stopper ved en skilsmisse.<\/p>\n

\n\n<\/p>\n

Far, mor og barn.\u00a0Som en trebenet skammel i balance.<\/p>\n

\n\n<\/p>\n

Men det er f\u00f8rst fornylig g\u00e5et op for mig, hvorfor det er s\u00e5 vigtigt.<\/p>\n

\n\n<\/p>\n

I disse dage er det tre m\u00e5neder siden, jeg – sammen med min mor og mine s\u00f8skende – sad ved min fars d\u00f8dsleje. Det var p\u00e5 mange m\u00e5der en smuk proces, fordi min far var afklaret og parat til at d\u00f8.<\/p>\n

\n\n<\/p>\n

Dengang troede jeg naivt, at hans afklaring ogs\u00e5 var min.<\/p>\n

\n\n<\/p>\n

De f\u00f8rste uger efter v\u00e5gnede jeg op til en smerte, der l\u00e5 tungt p\u00e5 min brystkasse og forhindrede mig i at tr\u00e6kke vejret. Jeg oplevede et fysisk hul i min verden, som kun min familie kunne begribe omfanget af.<\/p>\n

\n\n<\/p>\n

Det var december, og jeg havde et kalenderlys, der st\u00f8t og roligt talte ned til familiejulen, hvor far ville mangle ved bordenden. Jeg kunne ikke t\u00e5le synet af nisser!<\/p>\n

\n\n<\/p>\n

I januar gik jeg i st\u00e5. Jeg passede mit job og kom hjem og lavede \u2026 ingenting. Jeg kunne hverken skrive eller l\u00e6se. Min indbakke voksede, mens mit energiniveau faldt. Jeg kom bagud med alt. Aften efter aften ledte jeg de samme billeder igennem for at finde far. Og n\u00e5r jeg fandt ham, kunne jeg ikke holde ud at se p\u00e5 ham.<\/p>\n

\n\n<\/p>\n

Jeg googlede ham. Jeg fandt gamle sms\u2019er og opfattede hans k\u00e6rlighed i de korte beskeder. Jeg spillede musik, som han holdt af og gik rundt og r\u00f8rte ved ting, der havde v\u00e6ret hans.<\/p>\n

\n\n<\/p>\n

Det blev nemmere at snakke om ham. Jeg holdt op med at gr\u00e6de, n\u00e5r venner og kollegaer spurgte til mig. Dagene\u00a0indkapslede sorgen, s\u00e5 den ikke l\u00e6ngere hang udenp\u00e5 kroppen, men fandt et stille sted i min mave, hvor den er flyttet ind. Og det er okay. Jeg har givet den permanent opholdstilladelse.<\/p>\n

\n\n<\/p>\n

Nu opst\u00e5r situationerne, hvor jeg tager mig selv i at t\u00e6nke: Det skal jeg lige h\u00f8re far om!<\/em> Det bliver mere tydeligt, hvorn\u00e5r jeg ville have kontaktet ham for et godt r\u00e5d, en kommentar eller bare fordi jeg vidste, at han ville v\u00e6re stolt af mig.<\/p>\n

\n\n<\/p>\n

For et par dage siden, var jeg hjemme hos min mor. Hendes sorg er en anden min. Hun har mistet sin k\u00e6rlighed \u2013 sit livs ledsager.<\/p>\n

\n\n<\/p>\n

I stuen, der endnu ikke har accepteret, at han er v\u00e6k, snakkede vi ham op af sofaen og hen til mors hjemmebagte fastelavnsboller, som han altid gl\u00e6dede sig til fra midt i januar.<\/p>\n

\n\n<\/p>\n

Det kan v\u00e6re lindrende at spejle sin sorg. Men det f\u00e5r den ikke til at forsvinde.\u00a0S\u00e5 mens jeg skriver dette, l\u00f8ber t\u00e5rerne som regndr\u00e5ber ned ad min tankerude. Det m\u00e5 de godt.<\/p>\n

\n\n<\/p>\n

For selvom man er 53, er det en kunst at balancere p\u00e5 en skammel med to ben.<\/p>\n

<\/p>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Jeg har to fantastiske s\u00f8nner med to dejlige m\u00e6nd. I begge tilf\u00e6lde blev jeg skilt fra drengenes far, mens de var sm\u00e5, og det er ikke noget, jeg er stolt af. Til geng\u00e6ld er jeg stolt af, at jeg og begge drengenes f\u00e6dre altid har holdt fast i, at der en treenighed, som ikke stopper ved en skilsmisse. Far, mor og barn.\u00a0Som en trebenet skammel i balance. Men det er f\u00f8rst fornylig g\u00e5et op for mig, hvorfor det er s\u00e5 vigtigt. I disse dage er det tre m\u00e5neder siden, jeg – sammen med min mor og mine s\u00f8skende – sad ved min fars d\u00f8dsleje. Det var p\u00e5 mange m\u00e5der en smuk proces, fordi min far var afklaret og parat til at d\u00f8. Dengang troede jeg naivt, at hans afklaring ogs\u00e5 var min. De f\u00f8rste uger efter v\u00e5gnede jeg op til en smerte, der l\u00e5 tungt p\u00e5 min brystkasse og forhindrede mig i at tr\u00e6kke vejret. Jeg oplevede et fysisk hul i min verden, som kun min familie kunne begribe omfanget af. Det var december, og jeg havde et kalenderlys, der st\u00f8t og roligt talte ned til familiejulen, hvor far ville mangle ved bordenden. Jeg kunne ikke t\u00e5le synet af nisser! I januar gik jeg i st\u00e5. Jeg passede mit job og kom hjem og lavede \u2026 ingenting. Jeg kunne hverken skrive eller l\u00e6se. Min indbakke voksede, mens mit energiniveau faldt. Jeg kom bagud med alt. Aften efter aften ledte jeg de samme billeder igennem for at finde far. Og n\u00e5r jeg fandt ham, kunne jeg ikke holde ud at se p\u00e5 ham. Jeg googlede ham. Jeg fandt gamle sms\u2019er og opfattede hans k\u00e6rlighed i de korte beskeder. Jeg spillede musik, som han holdt af og gik rundt og r\u00f8rte ved ting, der havde v\u00e6ret hans. Det blev nemmere at snakke om ham. Jeg holdt op med at gr\u00e6de, n\u00e5r venner og kollegaer spurgte til mig. Dagene\u00a0indkapslede sorgen, s\u00e5 den ikke l\u00e6ngere hang udenp\u00e5 kroppen, men fandt et stille sted i min mave, hvor den er flyttet ind. Og det er okay. Jeg har givet den permanent opholdstilladelse. Nu opst\u00e5r situationerne, hvor jeg tager mig selv i at t\u00e6nke: Det skal jeg lige h\u00f8re far om! Det bliver mere tydeligt, hvorn\u00e5r jeg ville have kontaktet ham for et godt r\u00e5d, en kommentar eller bare fordi jeg vidste, at han ville v\u00e6re stolt af mig. For et par dage siden, var jeg hjemme hos min mor. Hendes sorg er en anden min. Hun har mistet sin k\u00e6rlighed \u2013 sit livs ledsager. I stuen, der endnu ikke har accepteret, at han er v\u00e6k, snakkede vi ham op af sofaen og hen til mors hjemmebagte fastelavnsboller, som han altid gl\u00e6dede sig til fra midt i januar. Det kan v\u00e6re lindrende at spejle sin sorg. Men det f\u00e5r den ikke til at forsvinde.\u00a0S\u00e5 mens jeg skriver dette, l\u00f8ber t\u00e5rerne som regndr\u00e5ber ned ad min tankerude. Det m\u00e5 de godt. For selvom man er 53, er det en kunst at balancere p\u00e5 en skammel med to ben.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":714,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"inline_featured_image":false,"footnotes":""},"categories":[5],"tags":[],"class_list":["post-713","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-privatliv"],"aioseo_notices":[],"aioseo_head":"\n\t\t\n\t\n\t\n\t\n\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t