{"id":691,"date":"2016-05-16T12:31:00","date_gmt":"2016-05-16T12:31:00","guid":{"rendered":"https:\/\/stellamaria.dk\/?p=691"},"modified":"2023-10-20T15:35:03","modified_gmt":"2023-10-20T15:35:03","slug":"om-at-aktivere-sin-indre-hanhund","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/stellamaria.dk\/index.php\/2016\/05\/16\/om-at-aktivere-sin-indre-hanhund\/","title":{"rendered":"Om at aktivere sin indre hanhund"},"content":{"rendered":"
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n

<\/p>\n

Jeg er den heldige medejer af en hanhund. Man siger, at hunden kommer til at ligne sit menneske, men jeg arbejder p\u00e5 det modsatte.<\/p>\n

\n\n<\/p>\n

Mango er ikke begejstret for st\u00f8vsugeren. Faktisk er han s\u00e5 overbevist om, at den er farlig, at han – hver gang den bliver t\u00e6ndt – kommer l\u00f8bende for at s\u00e6tte den p\u00e5 plads og sikre sig, at den ikke udvikler sig til en trussel. Det samme g\u00e6lder visse hanhunde, som f\u00e5r et ordentligt riv-af med p\u00e5 vejen, n\u00e5r de kommer forbi p\u00e5 deres daglige g\u00e5ture. Bare for en sikkerheds skyld.<\/p>\n

\n\n<\/p>\n

Det vil jeg l\u00e6re af. For\u00a0n\u00e5r jeg oplever noget, som aktiverer min frygt og min usikkerhed, er mit handlingsm\u00f8nster lige modsat. Jeg tr\u00e6kker mig tilbage, finder et trygt hj\u00f8rne og venter i stilhed p\u00e5, at det g\u00e5r over. Af sig selv.<\/p>\n

\n\n<\/p>\n

I mange \u00e5r undlod jeg at handle p\u00e5 noget, der potentielt ville kunne udvikle sig ubehageligt. Konfrontationer, opringninger, ans\u00f8gninger, risikofyldte projekter og \u00e5ndel\u00f8se chancer.<\/p>\n

\n\n<\/p>\n

Jeg er ikke tilh\u00e6nger af\u00a0den udbredte fort\u00e6lling om, at man skal forlade sin komfortzone for at vokse som menneske. Men det handler nok mest om, at jeg ikke er tilh\u00e6nger at\u00a0smarte hurtigfix-l\u00f8sninger og hurra-ord uden substans. For i virkeligheden kan jeg godt forst\u00e5, at jeg bliver n\u00f8dt til at flytte mig fra mit trygge hj\u00f8rne og bev\u00e6ge mig ud i usikkerheden, hvis jeg fortsat vil udvikle mig.<\/p>\n

\n\n<\/p>\n

Og det vil jeg.<\/p>\n

\n\n<\/p>\n

Jeg l\u00e6ste engang et interview med Asger Aamund, hvor overskriften l\u00f8d noget i retningen af:<\/p>\n

\n\n<\/p>\n

“Jeg har aldrig v\u00e6ret kvalificeret til de stillinger, jeg har f\u00e5et.”<\/p>\n

\n\n<\/p>\n

Pointen, som dukkede op l\u00e6ngere nede i artiklen, var, at han aldrig havde ladet manglende kvalifikationer st\u00e5 i vejen for et godt jobtilbud, og at han derigennem var vokset med opgaven og havde udviklet kompetencerne i processen<\/em>.<\/p>\n

\n\n<\/p>\n

Jeg ved ikke, om det er en mandeting. Jeg ved bare, at ‘den p\u00e6ne pige’\u00a0g\u00f8r det\u00a0lige omvendt.\u00a0Jeg har ikke n\u00f8dvendigvis v\u00e6ret overkvalificeret, men jeg har i hvert fald v\u00e6ret rimelig sikker p\u00e5, at jeg kunne magte en opgave, f\u00f8r jeg tog den p\u00e5 mig.<\/p>\n

\n\n<\/p>\n

Jeg er blevet lidt mere h\u00e5rdhudet, efter jeg begyndte at skrive. Det er trods alt en s\u00e5rbar situation at investere en masse tid, energi og personlighed i en bog, som s\u00e5 bliver sendt ud til offentlig vurdering.<\/p>\n

\n\n<\/p>\n

Men alligevel kan jeg se, at jeg falder i gammel adf\u00e6rd og s\u00e6tter mig hen i mit trygge hj\u00f8rne og venter. P\u00e5 reaktioner. P\u00e5 anmeldelser. P\u00e5 lekt\u00f8ren. Og p\u00e5 mails fra forlaget.<\/p>\n

\n\n<\/p>\n

Det er der, Aamund og Mango kommer ind i billedet. Jeg kunne godt t\u00e6nke mig at blive lidt bedre til at g\u00f8. At g\u00f8re opm\u00e6rksom p\u00e5 mig selv og mine talenter. At r\u00e5be lidt af postmanden og kr\u00e6ve l\u00e6sernes opm\u00e6rksomhed.<\/p>\n

\n\n<\/p>\n

I \u00f8jeblikket sender jeg en masse forskelligt ud i verden. Ord, billeder, ans\u00f8gninger, b\u00f8ger, h\u00e5b, dr\u00f8mme og visioner. Og jeg har lovet mig selv at f\u00f8lge op med lidt larm.<\/p>\n

\n\n<\/p>\n

For n\u00e5r det kommer til stykket, hvad kan de hanhunde s\u00e5, som jeg ikke kan. Andet end at lette ben.<\/p>\n

<\/p>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Jeg er den heldige medejer af en hanhund. Man siger, at hunden kommer til at ligne sit menneske, men jeg arbejder p\u00e5 det modsatte. Mango er ikke begejstret for st\u00f8vsugeren. Faktisk er han s\u00e5 overbevist om, at den er farlig, at han – hver gang den bliver t\u00e6ndt – kommer l\u00f8bende for at s\u00e6tte den p\u00e5 plads og sikre sig, at den ikke udvikler sig til en trussel. Det samme g\u00e6lder visse hanhunde, som f\u00e5r et ordentligt riv-af med p\u00e5 vejen, n\u00e5r de kommer forbi p\u00e5 deres daglige g\u00e5ture. Bare for en sikkerheds skyld. Det vil jeg l\u00e6re af. For\u00a0n\u00e5r jeg oplever noget, som aktiverer min frygt og min usikkerhed, er mit handlingsm\u00f8nster lige modsat. Jeg tr\u00e6kker mig tilbage, finder et trygt hj\u00f8rne og venter i stilhed p\u00e5, at det g\u00e5r over. Af sig selv. I mange \u00e5r undlod jeg at handle p\u00e5 noget, der potentielt ville kunne udvikle sig ubehageligt. Konfrontationer, opringninger, ans\u00f8gninger, risikofyldte projekter og \u00e5ndel\u00f8se chancer. Jeg er ikke tilh\u00e6nger af\u00a0den udbredte fort\u00e6lling om, at man skal forlade sin komfortzone for at vokse som menneske. Men det handler nok mest om, at jeg ikke er tilh\u00e6nger at\u00a0smarte hurtigfix-l\u00f8sninger og hurra-ord uden substans. For i virkeligheden kan jeg godt forst\u00e5, at jeg bliver n\u00f8dt til at flytte mig fra mit trygge hj\u00f8rne og bev\u00e6ge mig ud i usikkerheden, hvis jeg fortsat vil udvikle mig. Og det vil jeg. Jeg l\u00e6ste engang et interview med Asger Aamund, hvor overskriften l\u00f8d noget i retningen af: “Jeg har aldrig v\u00e6ret kvalificeret til de stillinger, jeg har f\u00e5et.” Pointen, som dukkede op l\u00e6ngere nede i artiklen, var, at han aldrig havde ladet manglende kvalifikationer st\u00e5 i vejen for et godt jobtilbud, og at han derigennem var vokset med opgaven og havde udviklet kompetencerne i processen. Jeg ved ikke, om det er en mandeting. Jeg ved bare, at ‘den p\u00e6ne pige’\u00a0g\u00f8r det\u00a0lige omvendt.\u00a0Jeg har ikke n\u00f8dvendigvis v\u00e6ret overkvalificeret, men jeg har i hvert fald v\u00e6ret rimelig sikker p\u00e5, at jeg kunne magte en opgave, f\u00f8r jeg tog den p\u00e5 mig. Jeg er blevet lidt mere h\u00e5rdhudet, efter jeg begyndte at skrive. Det er trods alt en s\u00e5rbar situation at investere en masse tid, energi og personlighed i en bog, som s\u00e5 bliver sendt ud til offentlig vurdering. Men alligevel kan jeg se, at jeg falder i gammel adf\u00e6rd og s\u00e6tter mig hen i mit trygge hj\u00f8rne og venter. P\u00e5 reaktioner. P\u00e5 anmeldelser. P\u00e5 lekt\u00f8ren. Og p\u00e5 mails fra forlaget. Det er der, Aamund og Mango kommer ind i billedet. Jeg kunne godt t\u00e6nke mig at blive lidt bedre til at g\u00f8. At g\u00f8re opm\u00e6rksom p\u00e5 mig selv og mine talenter. At r\u00e5be lidt af postmanden og kr\u00e6ve l\u00e6sernes opm\u00e6rksomhed. I \u00f8jeblikket sender jeg en masse forskelligt ud i verden. Ord, billeder, ans\u00f8gninger, b\u00f8ger, h\u00e5b, dr\u00f8mme og visioner. Og jeg har lovet mig selv at f\u00f8lge op med lidt larm. For n\u00e5r det kommer til stykket, hvad kan de hanhunde s\u00e5, som jeg ikke kan. Andet end at lette ben.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":692,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"inline_featured_image":false,"footnotes":""},"categories":[5],"tags":[],"class_list":["post-691","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-privatliv"],"aioseo_notices":[],"aioseo_head":"\n\t\t\n\t\n\t\n\t\n\t\n\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t