{"id":685,"date":"2016-04-16T12:25:00","date_gmt":"2016-04-16T12:25:00","guid":{"rendered":"https:\/\/stellamaria.dk\/?p=685"},"modified":"2023-10-20T15:35:20","modified_gmt":"2023-10-20T15:35:20","slug":"om-gu-vil-jeg-ej-alderen","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/stellamaria.dk\/index.php\/2016\/04\/16\/om-gu-vil-jeg-ej-alderen\/","title":{"rendered":"Om Gu’ vil jeg ej-alderen"},"content":{"rendered":"
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n

<\/p>\n

For et par dage siden m\u00f8dtes jeg med en af Svendborgs kulturpersonligheder til en snak om min nye bog, forfatterliv, kvindeliv, moderskab, k\u00e6rlighed, flinkeskolen – og alder.<\/p>\n

\n\n<\/p>\n

Jeg fik\u00a0en livskrise, da jeg fyldte 30. Jeg tog det ret roligt med at blive 40 – og jeg var vild med at fylde\u00a050.<\/p>\n

\n\n<\/p>\n

I bakspejlet ser det ud til, at jeg kommer en lille smule t\u00e6ttere p\u00e5 min kerne, hver gang jeg fylder \u00e5r. – Eller m\u00e5ske bare hver gang jeg v\u00e5gner.<\/p>\n

\n\n<\/p>\n

Engang l\u00e6ste jeg en lille prosatekst af Emma Bombeck (s\u00e5 vidt jeg har kunnet spore det). Du kan finde den p\u00e5 nettet, men da min blogpost-limit er 500 ord, har jeg lavet en bearbejdet\u00a0version.<\/p>\n

\n\n<\/p>\n

Hvad ser en kvinde i spejlet, f\u00f8r hun g\u00e5r ud?<\/strong><\/p>\n

\n\n<\/p>\n

3 \u00e5r: Hun ser en dronning.<\/em><\/p>\n

\n\n<\/p>\n

8 \u00e5r: Hun ser\u00a0Askepot.<\/em><\/p>\n

\n\n<\/p>\n

15 \u00e5r: Hun ser en grim steds\u00f8ster.<\/em><\/p>\n

\n\n<\/p>\n

20 \u00e5r: Hun ser en, der er for tyk\/tynd, for lille\/h\u00f8j, for glat\/kr\u00f8llet – men hun g\u00e5r ud alligevel.<\/em><\/p>\n

\n\n<\/p>\n

30 \u00e5r: Hun ser en, der er for tyk\/tynd, for lille\/h\u00f8j, for glat\/kr\u00f8llet – men hun har ikke tid til at g\u00f8re noget ved det, s\u00e5 hun g\u00e5r ud alligevel.<\/em><\/p>\n

\n\n<\/p>\n

40 \u00e5r: Hun ser en, der er for tyk\/tynd, for lille\/h\u00f8j, for glat\/kr\u00f8llet – men hun t\u00e6nker: “Jeg har v\u00e6ret i bad!” Og g\u00e5r ud alligevel.<\/em><\/p>\n

\n\n<\/p>\n

50 \u00e5r: Hun ser sig selv og siger h\u00f8jt: “Jeg er!” – og s\u00e5 g\u00e5r hun ud.<\/em><\/p>\n

\n\n<\/p>\n

60 \u00e5r: Hun husker de mennesker, som ikke l\u00e6ngere kan se sig selv i spejlet. S\u00e5 g\u00e5r hun ud og erobrer verden.<\/em><\/p>\n

\n\n<\/p>\n

70 \u00e5r: Hun ser visdom, humor og\u00a0evner\u00a0– f\u00f8r hun g\u00e5r ud og nyder livet.<\/em><\/p>\n

\n\n<\/p>\n

80 \u00e5r: Hun ser slet ikke i spejlet. Hun tager bare sin lilla hat p\u00e5 og g\u00e5r ud.<\/em><\/p>\n

\n\n<\/p>\n

Pointen i Emma Bombecks version er, at vi skal finde vores lilla hat frem noget f\u00f8r.<\/p>\n

\n\n<\/p>\n

Men jeg har ikke nogen lilla hat. Og m\u00e5ske skal vi hellere acceptere, at hver alder har sine muligheder og sine begr\u00e6nsninger.\u00a0For da jeg sad i den lille sofa p\u00e5 Mariannes hyggelige kontor i Svendborg og fortalte om mine runde f\u00f8dselsdage, sagde hun:<\/p>\n

\n\n<\/p>\n

“Bare vent til du fylder 60. S\u00e5 kommer du i Gu’-vil-jeg-ej-alderen<\/em>.”<\/p>\n

\n\n<\/p>\n

Bang! Der kan du snakke om k\u00e6rlighed ved f\u00f8rste ord. Min f\u00f8rste tanke var: “Der vil jeg hen … nu!”<\/p>\n

\n\n<\/p>\n

Men s\u00e5 fulgte en latterfyldt snak om det, der ogs\u00e5 f\u00f8lger med at blive \u00e6ldre. Om de ekstra kilo, som tager permanent opholdstilladelse, n\u00e5r vi rammer overgangsalderen, om \u00f8mme kn\u00e6 og vigtigheden af at holde fingrene i gang, fordi de er vores arbejdsredskab. Om gigt og det sv\u00e6re ved at holde sig v\u00e5gen efter klokken 23.<\/p>\n

\n\n<\/p>\n

Men ogs\u00e5 om at turde prioritere sin tid til det, man \u00e5nder igennem.<\/p>\n

\n\n<\/p>\n

Jeg vil ikke bytte. 52 er den perfekte alder for mig – lige nu. Jeg vil ikke pr\u00f8ve at se ud som en 25-\u00e5rig (hvilket ogs\u00e5 vil v\u00e6re op ad bakke), mens jeg fors\u00f8ger at hvile i mig selv som en 70-\u00e5rig (hvilket heller ikke ligger lige for).<\/p>\n

\n\n<\/p>\n

Jeg er!<\/p>\n

\n\n<\/p>\n

S\u00e5 jeg tager min bl\u00e5 hat p\u00e5, inden jeg g\u00e5r ud og finder nye eksemplarer til min samling af sk\u00f8nne ord.<\/p>\n

\n\n<\/p>\n

Som fx: Gu’-vil-jeg-ej-alderen!<\/em><\/p>\n

<\/p>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

For et par dage siden m\u00f8dtes jeg med en af Svendborgs kulturpersonligheder til en snak om min nye bog, forfatterliv, kvindeliv, moderskab, k\u00e6rlighed, flinkeskolen – og alder. Jeg fik\u00a0en livskrise, da jeg fyldte 30. Jeg tog det ret roligt med at blive 40 – og jeg var vild med at fylde\u00a050. I bakspejlet ser det ud til, at jeg kommer en lille smule t\u00e6ttere p\u00e5 min kerne, hver gang jeg fylder \u00e5r. – Eller m\u00e5ske bare hver gang jeg v\u00e5gner. Engang l\u00e6ste jeg en lille prosatekst af Emma Bombeck (s\u00e5 vidt jeg har kunnet spore det). Du kan finde den p\u00e5 nettet, men da min blogpost-limit er 500 ord, har jeg lavet en bearbejdet\u00a0version. Hvad ser en kvinde i spejlet, f\u00f8r hun g\u00e5r ud? 3 \u00e5r: Hun ser en dronning. 8 \u00e5r: Hun ser\u00a0Askepot. 15 \u00e5r: Hun ser en grim steds\u00f8ster. 20 \u00e5r: Hun ser en, der er for tyk\/tynd, for lille\/h\u00f8j, for glat\/kr\u00f8llet – men hun g\u00e5r ud alligevel. 30 \u00e5r: Hun ser en, der er for tyk\/tynd, for lille\/h\u00f8j, for glat\/kr\u00f8llet – men hun har ikke tid til at g\u00f8re noget ved det, s\u00e5 hun g\u00e5r ud alligevel. 40 \u00e5r: Hun ser en, der er for tyk\/tynd, for lille\/h\u00f8j, for glat\/kr\u00f8llet – men hun t\u00e6nker: “Jeg har v\u00e6ret i bad!” Og g\u00e5r ud alligevel. 50 \u00e5r: Hun ser sig selv og siger h\u00f8jt: “Jeg er!” – og s\u00e5 g\u00e5r hun ud. 60 \u00e5r: Hun husker de mennesker, som ikke l\u00e6ngere kan se sig selv i spejlet. S\u00e5 g\u00e5r hun ud og erobrer verden. 70 \u00e5r: Hun ser visdom, humor og\u00a0evner\u00a0– f\u00f8r hun g\u00e5r ud og nyder livet. 80 \u00e5r: Hun ser slet ikke i spejlet. Hun tager bare sin lilla hat p\u00e5 og g\u00e5r ud. Pointen i Emma Bombecks version er, at vi skal finde vores lilla hat frem noget f\u00f8r. Men jeg har ikke nogen lilla hat. Og m\u00e5ske skal vi hellere acceptere, at hver alder har sine muligheder og sine begr\u00e6nsninger.\u00a0For da jeg sad i den lille sofa p\u00e5 Mariannes hyggelige kontor i Svendborg og fortalte om mine runde f\u00f8dselsdage, sagde hun: “Bare vent til du fylder 60. S\u00e5 kommer du i Gu’-vil-jeg-ej-alderen.” Bang! Der kan du snakke om k\u00e6rlighed ved f\u00f8rste ord. Min f\u00f8rste tanke var: “Der vil jeg hen … nu!” Men s\u00e5 fulgte en latterfyldt snak om det, der ogs\u00e5 f\u00f8lger med at blive \u00e6ldre. Om de ekstra kilo, som tager permanent opholdstilladelse, n\u00e5r vi rammer overgangsalderen, om \u00f8mme kn\u00e6 og vigtigheden af at holde fingrene i gang, fordi de er vores arbejdsredskab. Om gigt og det sv\u00e6re ved at holde sig v\u00e5gen efter klokken 23. Men ogs\u00e5 om at turde prioritere sin tid til det, man \u00e5nder igennem. Jeg vil ikke bytte. 52 er den perfekte alder for mig – lige nu. Jeg vil ikke pr\u00f8ve at se ud som en 25-\u00e5rig (hvilket ogs\u00e5 vil v\u00e6re op ad bakke), mens jeg fors\u00f8ger at hvile i mig selv som en 70-\u00e5rig (hvilket heller ikke ligger lige for). Jeg er! S\u00e5 jeg tager min bl\u00e5 hat p\u00e5, inden jeg g\u00e5r ud og finder nye eksemplarer til min samling af sk\u00f8nne ord. Som fx: Gu’-vil-jeg-ej-alderen!<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":686,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"inline_featured_image":false,"footnotes":""},"categories":[13],"tags":[],"class_list":["post-685","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-forfatterliv"],"aioseo_notices":[],"aioseo_head":"\n\t\t\n\t\n\t\n\t\n\t\n\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t