{"id":670,"date":"2015-12-27T12:14:00","date_gmt":"2015-12-27T12:14:00","guid":{"rendered":"https:\/\/stellamaria.dk\/?p=670"},"modified":"2023-10-20T13:08:43","modified_gmt":"2023-10-20T13:08:43","slug":"om-at-have-tiden-eller-blive-tvunget-til-at-tage-den","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/stellamaria.dk\/index.php\/2015\/12\/27\/om-at-have-tiden-eller-blive-tvunget-til-at-tage-den\/","title":{"rendered":"Om at have tiden \u2013 eller blive tvunget til at tage den"},"content":{"rendered":"
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n

<\/p>\n

Jeg har skrevet en roman.<\/p>\n

\n\n<\/p>\n

Det er ikke f\u00f8rste gang, og det bliver heller ikke sidste. Men denne gang gjorde jeg det p\u00e5 rekordtid.<\/p>\n

\n\n<\/p>\n

Jeg siger ikke, at den blev fantastisk, jeg siger bare, at den blev f\u00e6rdig. Til tiden.<\/p>\n

\n\n<\/p>\n

Sagen er, at der blev udskrevet en konkurrence. For l\u00e6nge siden. Gode konkurrencer har deadlines, som ligger langt ude i fremtiden. Og som en science fiction-redakt\u00f8r, jeg har stor respekt for, plejer at fremh\u00e6ve, s\u00e5 er fem m\u00e5neder kun en kort frist, hvis man venter 4 \u00bd m\u00e5ned med at g\u00e5 i gang.<\/p>\n

\n\n<\/p>\n

Jeg kan godt lide konkurrencer. Det passer mig storartet at have en ramme at skrive i. Det kan v\u00e6re temaet \u2013 l\u00e6ngden \u2013 eller genren. Uanset hvad, s\u00e5 kan det virke udviklende at blive begr\u00e6nset.<\/p>\n

\n\n<\/p>\n

Det gjorde det bare ikke i dette tilf\u00e6lde. Selvom jeg virkelig gerne ville skrive et bidrag, kunne jeg ikke fange plottet. Det var for komplekst. S\u00e5 da\u00a0deadline tonede frem i horisonten, gav jeg slip. Inds\u00e5, at jeg ikke ville kunne n\u00e5 det og vendte mit fokus mod alle de andre opgaver, som hverdagen er fyldt med.<\/p>\n

\n\n<\/p>\n

Pr\u00e6cis der kom den. Ideen. Den, jeg havde ledt efter i hele det \u00e5r, jeg havde haft til at skrive. To m\u00e5neder f\u00f8r deadline. Jeg ved godt, at Stephen King kan g\u00f8re det. Men jeg kan ikke skrive en roman p\u00e5 to m\u00e5neder. Slet ikke hvis jeg ogs\u00e5 skal passe mit fuldtidsjob. S\u00e5 jeg brugte 14 dage p\u00e5 at lave skemaer over, hvor mange ord jeg skulle skrive hver dag for at n\u00e5 det, mens jeg famlende ledte efter romanens tone uden rigtig at turde fange\u00a0den.<\/p>\n

\n\n<\/p>\n

S\u00e5 var der 1 1\/2 m\u00e5ned tilbage. Romanen hamrede l\u00f8s p\u00e5 indersiden af mit hoved og kr\u00e6vede, at jeg i det mindste gjorde et fors\u00f8g. Jeg overgav mig. Accepterede udfordringen og satte mig til at skrive.<\/p>\n

\n\n<\/p>\n

Og nu kommer pointen!<\/p>\n

\n\n<\/p>\n

Jeg l\u00e6rte en h… masse om mig selv og min skriveproces i det superintense forl\u00f8b fra d. 25. oktober, hvor jeg endeligt overgav mig til fort\u00e6llingen, til d. 1. december, hvor den skulle sendes ind. Men den vigtigste lektie var, at det ikke handler om at have<\/em> tid. Det er et sp\u00f8rgsm\u00e5l om at anvende<\/em> den.<\/p>\n

\n\n<\/p>\n

Udover at passe mit job, foretog jeg mig ikke andet end at skrive. Ingen facebook. Ingen tr\u00e6ning. Ingen veninder. Ingen biografture med k\u00e6resten. Ingen l\u00e6kker madlavning. Ingen bes\u00f8g hos familien. Ingen l\u00e6sning og ingen reng\u00f8ring. I de sidste dage stort set ingen s\u00f8vn.<\/p>\n

\n\n<\/p>\n

Romanen bel\u00f8nnede min indsats med et flow, som jeg bare kunne\u00a0lade passere gennem kroppen og ud p\u00e5 computeren, hvor fort\u00e6llingen foldede sig ud for \u00f8jnene af mig, mens jeg skrev s\u00e5 hurtigt, jeg rent fysisk kunne.<\/p>\n

\n\n<\/p>\n

Jeg gav slip i mit konkurrencebidrag 10 minutter f\u00f8r deadline. Min kreative \u00e5re har gispet efter luft lige siden, og dette\u00a0blogindl\u00e6g er det f\u00f8rste, jeg skriver,\u00a0i n\u00e6sten\u00a0en m\u00e5ned.<\/p>\n

\n\n<\/p>\n

Men det \u00e6ndrer ikke ved, at jeg aldrig mere kommer til at bruge s\u00e6tningen: Det har jeg ikke tid til.<\/em><\/p>\n

\n\n<\/p>\n

For nu ved jeg, at den bedste m\u00e5leenhed for tid er prioritering.<\/p>\n

<\/p>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Jeg har skrevet en roman. Det er ikke f\u00f8rste gang, og det bliver heller ikke sidste. Men denne gang gjorde jeg det p\u00e5 rekordtid. Jeg siger ikke, at den blev fantastisk, jeg siger bare, at den blev f\u00e6rdig. Til tiden. Sagen er, at der blev udskrevet en konkurrence. For l\u00e6nge siden. Gode konkurrencer har deadlines, som ligger langt ude i fremtiden. Og som en science fiction-redakt\u00f8r, jeg har stor respekt for, plejer at fremh\u00e6ve, s\u00e5 er fem m\u00e5neder kun en kort frist, hvis man venter 4 \u00bd m\u00e5ned med at g\u00e5 i gang. Jeg kan godt lide konkurrencer. Det passer mig storartet at have en ramme at skrive i. Det kan v\u00e6re temaet \u2013 l\u00e6ngden \u2013 eller genren. Uanset hvad, s\u00e5 kan det virke udviklende at blive begr\u00e6nset. Det gjorde det bare ikke i dette tilf\u00e6lde. Selvom jeg virkelig gerne ville skrive et bidrag, kunne jeg ikke fange plottet. Det var for komplekst. S\u00e5 da\u00a0deadline tonede frem i horisonten, gav jeg slip. Inds\u00e5, at jeg ikke ville kunne n\u00e5 det og vendte mit fokus mod alle de andre opgaver, som hverdagen er fyldt med. Pr\u00e6cis der kom den. Ideen. Den, jeg havde ledt efter i hele det \u00e5r, jeg havde haft til at skrive. To m\u00e5neder f\u00f8r deadline. Jeg ved godt, at Stephen King kan g\u00f8re det. Men jeg kan ikke skrive en roman p\u00e5 to m\u00e5neder. Slet ikke hvis jeg ogs\u00e5 skal passe mit fuldtidsjob. S\u00e5 jeg brugte 14 dage p\u00e5 at lave skemaer over, hvor mange ord jeg skulle skrive hver dag for at n\u00e5 det, mens jeg famlende ledte efter romanens tone uden rigtig at turde fange\u00a0den. S\u00e5 var der 1 1\/2 m\u00e5ned tilbage. Romanen hamrede l\u00f8s p\u00e5 indersiden af mit hoved og kr\u00e6vede, at jeg i det mindste gjorde et fors\u00f8g. Jeg overgav mig. Accepterede udfordringen og satte mig til at skrive. Og nu kommer pointen! Jeg l\u00e6rte en h… masse om mig selv og min skriveproces i det superintense forl\u00f8b fra d. 25. oktober, hvor jeg endeligt overgav mig til fort\u00e6llingen, til d. 1. december, hvor den skulle sendes ind. Men den vigtigste lektie var, at det ikke handler om at have tid. Det er et sp\u00f8rgsm\u00e5l om at anvende den. Udover at passe mit job, foretog jeg mig ikke andet end at skrive. Ingen facebook. Ingen tr\u00e6ning. Ingen veninder. Ingen biografture med k\u00e6resten. Ingen l\u00e6kker madlavning. Ingen bes\u00f8g hos familien. Ingen l\u00e6sning og ingen reng\u00f8ring. I de sidste dage stort set ingen s\u00f8vn. Romanen bel\u00f8nnede min indsats med et flow, som jeg bare kunne\u00a0lade passere gennem kroppen og ud p\u00e5 computeren, hvor fort\u00e6llingen foldede sig ud for \u00f8jnene af mig, mens jeg skrev s\u00e5 hurtigt, jeg rent fysisk kunne. Jeg gav slip i mit konkurrencebidrag 10 minutter f\u00f8r deadline. Min kreative \u00e5re har gispet efter luft lige siden, og dette\u00a0blogindl\u00e6g er det f\u00f8rste, jeg skriver,\u00a0i n\u00e6sten\u00a0en m\u00e5ned. Men det \u00e6ndrer ikke ved, at jeg aldrig mere kommer til at bruge s\u00e6tningen: Det har jeg ikke tid til. For nu ved jeg, at den bedste m\u00e5leenhed for tid er prioritering.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":671,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"inline_featured_image":false,"footnotes":""},"categories":[13,5],"tags":[],"class_list":["post-670","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-forfatterliv","category-privatliv"],"aioseo_notices":[],"aioseo_head":"\n\t\t\n\t\n\t\n\t\n\t\n\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t