{"id":663,"date":"2015-10-17T11:42:00","date_gmt":"2015-10-17T11:42:00","guid":{"rendered":"https:\/\/stellamaria.dk\/?p=663"},"modified":"2023-10-20T12:11:02","modified_gmt":"2023-10-20T12:11:02","slug":"om-glaeden-ved-at-skrive","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/stellamaria.dk\/index.php\/2015\/10\/17\/om-glaeden-ved-at-skrive\/","title":{"rendered":"Om gl\u00e6den ved at skrive"},"content":{"rendered":"\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><\/p>\n\n\n<div class=\"wp-block-image is-style-rounded\">\n<figure class=\"aligncenter size-full\"><img fetchpriority=\"high\" decoding=\"async\" width=\"859\" height=\"567\" src=\"https:\/\/stellamaria.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/10\/DE-soiller.png\" alt=\"\" class=\"wp-image-664\" srcset=\"https:\/\/stellamaria.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/10\/DE-soiller.png 859w, https:\/\/stellamaria.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/10\/DE-soiller-300x198.png 300w, https:\/\/stellamaria.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/10\/DE-soiller-768x507.png 768w\" sizes=\"(max-width: 859px) 100vw, 859px\" \/><\/figure>\n<\/div>\n\n\n<p class=\"is-style-prefix-rounded-corners-5 wp-block-paragraph\"><\/p>\n\n\n<p>\n\n\n<\/p>\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Solen er g\u00e5et ned over endnu en skrivedag. Jeg n\u00e5ede aldrig at se den. Enten fordi skyerne var for massive, eller fordi jeg alligevel ikke har haft \u00f8je for andet end min computersk\u00e6rm.<\/p>\n<p>\n\n\n\n<\/p>\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Men det er okay. Jeg er i flow &#8211; eller hvad eksperterne nu vil v\u00e6lge at kalde det. For mig er det et udtryk for, at jeg har n\u00e5et det punkt, hvor min fort\u00e6lling og jeg er kommet frem til en f\u00e6lles overenskomst.<\/p>\n<p>\n\n\n\n<\/p>\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Den vil se sig selv p\u00e5 skrift, og jeg har lovet at g\u00f8re det.<\/p>\n<p>\n\n\n\n<\/p>\n<p class=\"wp-block-paragraph\">N\u00e5r\u00a0jeg g\u00e5r ind i s\u00e5dan en aftale, er det med en dyb ydmyghed. Det lyder som en klich\u00e9, men det er det ikke.<\/p>\n<p>\n\n\n\n<\/p>\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Jeg har skrevet i snart ti \u00e5r. Jeg har taget kurser i plot- og karakteropbygning. Jeg har l\u00e6st alt, hvad man kan opdrive af litteratur om at skrive &#8211; og noget af det var tiden v\u00e6rd. Jeg har fordybet mig i forst\u00e5elsen af den danske grammatik for at kunne konstruere s\u00e6tninger, som ikke snubler over syntaksen og derved st\u00e5r i vejen for fort\u00e6llingens naturlige forl\u00f8b. Jeg har lyttet til kollegaer, som har skrevet bestsellere &#8211; og dem som ikke har. Jeg har fulgt r\u00e5dene fra Stephen King, Julia Cameron og Ernest Hemmingway &#8211; og jeg har skrevet og skrevet og skrevet.<\/p>\n<p>\n\n\n\n<\/p>\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Men n\u00e5r det kommer til stykket &#8211; alts\u00e5 der hvor ordene\u00a0skal manifesteres, er jeg kommet frem til, at det for mig handler om netop det: Ydmyghed.<\/p>\n<p>\n\n\n\n<\/p>\n<p class=\"wp-block-paragraph\">For de fort\u00e6llinger, der toner frem som vandrette linjer p\u00e5 min computersk\u00e6rm, er ikke mine. Jeg samler dem bare op.<\/p>\n<p>\n\n\n\n<\/p>\n<ul class=\"wp-block-list\">\n\n<li>I en samtale mellem to veninder ved nabobordet p\u00e5 cafeen<\/li>\n\n\n<li>og i en brevkasse i ugebladet, som lander i postkassen<\/li>\n\n\n<li>I min s\u00f8sters stemme<\/li>\n\n\n<li>og i min mors ansigt<\/li>\n\n\n<li>I mine elevers beretninger<\/li>\n\n\n<li>og i mine kollegaers latter<\/li>\n\n\n<li>I en film som jeg ikke kan huske, hvad hedder<\/li>\n\n\n<li>og i en bog som engang var min yndlings<\/li>\n\n\n<li>I min k\u00e6restes \u00f8jne<\/li>\n\n\n<li>og i mine s\u00f8nners omsorg<\/li>\n\n\n<li>I en artikel der blev delt p\u00e5 Facebook<\/li>\n\n\n<li>og i en tilf\u00e6ldig reklame i et busskur<\/li>\n\n\n<li>I et m\u00f8de med en ven<\/li>\n\n\n<li>og i et nedslag i mine egne oplevelser.<\/li>\n\n<\/ul>\n<p>\n\n\n\n<\/p>\n<p class=\"wp-block-paragraph\">I \u00f8jeblikket skriver jeg en puslespilsroman, hvor mange forskellige stemmer f\u00e5r hver deres lille plads i det store billede. Billedet af det moderne parforhold. Det, som p\u00e5 en gang er s\u00e5 langt fra det, der var engang &#8211; og som alligevel ikke har forandret sig meget, n\u00e5r vi kommer ind til kernen:<\/p>\n<p>\n\n\n\n<\/p>\n<p class=\"wp-block-paragraph\">K\u00e6rlighed.<\/p>\n<p>\n\n\n\n<\/p>\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Hver morgen v\u00e5gner jeg og m\u00e6rker efter, hvilken persona som st\u00e5r forrest i k\u00f8en. S\u00e5 st\u00e5r jeg op og inviterer den ind. Som en skuespiller, der forbereder sig til at portr\u00e6ttere en karakter p\u00e5 scenen eller foran kameraet.<\/p>\n<p>\n\n\n\n<\/p>\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Jeg drikker min kaffe, mens de indledende betragtninger ruller ind i min bevidsthed og stemningen fylder min krop.<\/p>\n<p>\n\n\n\n<\/p>\n<p class=\"wp-block-paragraph\">S\u00e5 g\u00e5r jeg op i Skrivelyst og s\u00e6tter mig ved computeren.<\/p>\n<p>\n\n\n\n<\/p>\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Det ville v\u00e6re en n\u00e6sten Disney&#8217;sk afslutning, hvis jeg nu kunne sige, at jeg herefter nedf\u00e6lder fort\u00e6llingen ord for ord, indtil den er f\u00e6rdig &#8211; og s\u00e5 slukker computeren og genfinder mig selv.<\/p>\n<p>\n\n\n\n<\/p>\n<p class=\"wp-block-paragraph\">S\u00e5dan er det ikke.<\/p>\n<p>\n\n\n\n<\/p>\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Men det er stadig en helt fantastisk oplevelse, som hver gang giver mig en fornemmelse af, at jeg alligevel n\u00e6sten har r\u00f8rt ved solen.<\/p>\n<p>\n\n\n<\/p>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Solen er g\u00e5et ned over endnu en skrivedag. Jeg n\u00e5ede aldrig at se den. Enten fordi skyerne var for massive, eller fordi jeg alligevel ikke har haft \u00f8je for andet end min computersk\u00e6rm. Men det er okay. Jeg er i flow &#8211; eller hvad eksperterne nu vil v\u00e6lge at kalde det. For mig er det et udtryk for, at jeg har n\u00e5et det punkt, hvor min fort\u00e6lling og jeg er kommet frem til en f\u00e6lles overenskomst. Den vil se sig selv p\u00e5 skrift, og jeg har lovet at g\u00f8re det. N\u00e5r\u00a0jeg g\u00e5r ind i s\u00e5dan en aftale, er det med en dyb ydmyghed. Det lyder som en klich\u00e9, men det er det ikke. Jeg har skrevet i snart ti \u00e5r. Jeg har taget kurser i plot- og karakteropbygning. Jeg har l\u00e6st alt, hvad man kan opdrive af litteratur om at skrive &#8211; og noget af det var tiden v\u00e6rd. Jeg har fordybet mig i forst\u00e5elsen af den danske grammatik for at kunne konstruere s\u00e6tninger, som ikke snubler over syntaksen og derved st\u00e5r i vejen for fort\u00e6llingens naturlige forl\u00f8b. Jeg har lyttet til kollegaer, som har skrevet bestsellere &#8211; og dem som ikke har. Jeg har fulgt r\u00e5dene fra Stephen King, Julia Cameron og Ernest Hemmingway &#8211; og jeg har skrevet og skrevet og skrevet. Men n\u00e5r det kommer til stykket &#8211; alts\u00e5 der hvor ordene\u00a0skal manifesteres, er jeg kommet frem til, at det for mig handler om netop det: Ydmyghed. For de fort\u00e6llinger, der toner frem som vandrette linjer p\u00e5 min computersk\u00e6rm, er ikke mine. Jeg samler dem bare op. I \u00f8jeblikket skriver jeg en puslespilsroman, hvor mange forskellige stemmer f\u00e5r hver deres lille plads i det store billede. Billedet af det moderne parforhold. Det, som p\u00e5 en gang er s\u00e5 langt fra det, der var engang &#8211; og som alligevel ikke har forandret sig meget, n\u00e5r vi kommer ind til kernen: K\u00e6rlighed. Hver morgen v\u00e5gner jeg og m\u00e6rker efter, hvilken persona som st\u00e5r forrest i k\u00f8en. S\u00e5 st\u00e5r jeg op og inviterer den ind. Som en skuespiller, der forbereder sig til at portr\u00e6ttere en karakter p\u00e5 scenen eller foran kameraet. Jeg drikker min kaffe, mens de indledende betragtninger ruller ind i min bevidsthed og stemningen fylder min krop. S\u00e5 g\u00e5r jeg op i Skrivelyst og s\u00e6tter mig ved computeren. Det ville v\u00e6re en n\u00e6sten Disney&#8217;sk afslutning, hvis jeg nu kunne sige, at jeg herefter nedf\u00e6lder fort\u00e6llingen ord for ord, indtil den er f\u00e6rdig &#8211; og s\u00e5 slukker computeren og genfinder mig selv. S\u00e5dan er det ikke. Men det er stadig en helt fantastisk oplevelse, som hver gang giver mig en fornemmelse af, at jeg alligevel n\u00e6sten har r\u00f8rt ved solen.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":664,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"inline_featured_image":false,"footnotes":""},"categories":[13],"tags":[],"class_list":["post-663","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-forfatterliv"],"aioseo_notices":[],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stellamaria.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/663","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stellamaria.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/stellamaria.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stellamaria.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stellamaria.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=663"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/stellamaria.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/663\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":666,"href":"https:\/\/stellamaria.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/663\/revisions\/666"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stellamaria.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media\/664"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stellamaria.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=663"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/stellamaria.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=663"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/stellamaria.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=663"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}