{"id":660,"date":"2015-10-20T11:37:00","date_gmt":"2015-10-20T11:37:00","guid":{"rendered":"https:\/\/stellamaria.dk\/?p=660"},"modified":"2023-10-20T11:41:06","modified_gmt":"2023-10-20T11:41:06","slug":"om-kunsten-at-sige-ja-til-mig","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/stellamaria.dk\/index.php\/2015\/10\/20\/om-kunsten-at-sige-ja-til-mig\/","title":{"rendered":"Om kunsten at sige ja \u2013 til mig"},"content":{"rendered":"
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n

<\/p>\n

Huset roder. Vasket\u00f8jskurven er overloaded. K\u00f8leskabet tr\u00e6nger alvorligt til et kritisk eftersyn, og bilen er mildest talt pinlig.<\/p>\n

\n\n<\/p>\n

For ikke s\u00e5 l\u00e6nge siden kunne jeg v\u00e6re fortsat med noget i retningen af:<\/p>\n

\n\n<\/p>\n

“Men det g\u00f8r ikke noget, for jeg har en hel uges ferie liggende foran mig, s\u00e5 jeg har al den tid, jeg skal bruge.”<\/p>\n

\n\n<\/p>\n

Men det g\u00f8r jeg ikke denne gang. For selvom jeg vitterlig har en hel uges ubrugt ferie liggende foran mig, s\u00e5 er det overvejende sandsynligt, at det samme scenarie vil g\u00f8re sig g\u00e6ldende p\u00e5 n\u00e6ste l\u00f8rdag.<\/p>\n

\n\n<\/p>\n

For jeg praktiserer k\u00e6rlighed. Selvk\u00e6rlighed.<\/p>\n

\n\n<\/p>\n

Jeg har gl\u00e6det mig til at kunne fordybe mig i den roman, som har taget form i mit baghoved de sidste mange uger. Jeg har dr\u00f8mt om at kunne g\u00e5 op i min lille skrivepavilion, Skrivelyst<\/em>, i baghaven og s\u00e6tte mig foran computeren uden at skulle tage hensyn til andet end den fort\u00e6lling, som h\u00f8fligt \u2013 om end insisterende \u2013 har anmodet mig om at manifestere den i skrevne ord.<\/p>\n

\n\n<\/p>\n

Det lyder nemt. Men det er det ikke n\u00f8dvendigvis. For hver gang jeg siger ja til min skrivepassion, siger jeg nej til noget andet.<\/p>\n

\n\n<\/p>\n

– haven
– g\u00e6ster
– skoven
– n\u00e6rv\u00e6r med k\u00e6resten
– en ekstra tr\u00e6ning i fitnesscenteret
– hjemmesiden, som tr\u00e6nger til en opstramning
– en tur til Aarhus for at bes\u00f8ge min s\u00f8n og svigerdatter
– den sweater, som jeg er n\u00e6sten f\u00e6rdig med, men som stadig mangler et \u00e6rme
– Wild<\/em> \u2013 som jeg l\u00e6ser i \u00f8jeblikket og sagtens kunne s\u00e6tte mig op i sofaen og begrave mig i
– og s\u00e5 den indledende to-do-liste, som jeg har en erfaringsm\u00e6ssig forestilling om, ikke forsvinder af sig selv<\/p>\n

\n\n<\/p>\n

N\u00e5r man \u2013 som jeg \u2013 er et vellykket produkt af flinkeskolen, kan det v\u00e6re en provokation p\u00e5 de indre linjer at insistere p\u00e5 at v\u00e6re egoistisk.<\/p>\n

\n\n<\/p>\n

I \u00e5revis h\u00f8rte jeg venner og familie gentage: Maria, du skal l\u00e6re at sige NEJ.<\/p>\n

\n\n<\/p>\n

Det har jeg l\u00e6rt. Jeg er faktisk blevet ret god til at sige nej. Men ikke uden d\u00e5rlig samvittighed.<\/p>\n

\n\n<\/p>\n

Det er derfor, jeg nu arbejder p\u00e5 at vende det om.<\/p>\n

\n\n<\/p>\n

Jeg har flyttet mit fokus fra NEJ til JA.<\/p>\n

\n\n<\/p>\n

Jeg siger ja til sp\u00e6ndingen ved at lade fort\u00e6llingen komme til live p\u00e5 min sk\u00e6rm. Jeg siger ja til at lade ordene rulle igennem mit system og fylde mig med undren og respekt. Jeg siger ja til at komme ned til k\u00e6resten sidst p\u00e5 dagen og v\u00e6re til stede \u2013 med gl\u00e6de. Jeg siger ja til at fylde min ferie med det, som dukker op, s\u00e5 l\u00e6nge jeg har haft mine timer i den kreative proces og har skrevet de ord, som stod p\u00e5 spring til at blive sat p\u00e5 plads.<\/p>\n

\n\n<\/p>\n

I dette \u00f8jeblik siger jeg ja til at k\u00f8re ud til min storebror og hans kone for at blive fork\u00e6let med hjemmelavet tapas og et godt glas r\u00f8dvin.<\/p>\n

\n\n<\/p>\n

Og i morgen st\u00e5r jeg op og g\u00e5r i Skrivelyst og siger ja til det n\u00e6ste kapitel.<\/p>\n

\n\n<\/p>\n

Hvem ved \u2026 det kan v\u00e6re jeg siger ja til vasket\u00f8jskurven, n\u00e5r jeg har skrevet det.<\/p>\n

<\/p>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Huset roder. Vasket\u00f8jskurven er overloaded. K\u00f8leskabet tr\u00e6nger alvorligt til et kritisk eftersyn, og bilen er mildest talt pinlig. For ikke s\u00e5 l\u00e6nge siden kunne jeg v\u00e6re fortsat med noget i retningen af: “Men det g\u00f8r ikke noget, for jeg har en hel uges ferie liggende foran mig, s\u00e5 jeg har al den tid, jeg skal bruge.” Men det g\u00f8r jeg ikke denne gang. For selvom jeg vitterlig har en hel uges ubrugt ferie liggende foran mig, s\u00e5 er det overvejende sandsynligt, at det samme scenarie vil g\u00f8re sig g\u00e6ldende p\u00e5 n\u00e6ste l\u00f8rdag. For jeg praktiserer k\u00e6rlighed. Selvk\u00e6rlighed. Jeg har gl\u00e6det mig til at kunne fordybe mig i den roman, som har taget form i mit baghoved de sidste mange uger. Jeg har dr\u00f8mt om at kunne g\u00e5 op i min lille skrivepavilion, Skrivelyst, i baghaven og s\u00e6tte mig foran computeren uden at skulle tage hensyn til andet end den fort\u00e6lling, som h\u00f8fligt \u2013 om end insisterende \u2013 har anmodet mig om at manifestere den i skrevne ord. Det lyder nemt. Men det er det ikke n\u00f8dvendigvis. For hver gang jeg siger ja til min skrivepassion, siger jeg nej til noget andet. – haven– g\u00e6ster– skoven– n\u00e6rv\u00e6r med k\u00e6resten– en ekstra tr\u00e6ning i fitnesscenteret– hjemmesiden, som tr\u00e6nger til en opstramning– en tur til Aarhus for at bes\u00f8ge min s\u00f8n og svigerdatter– den sweater, som jeg er n\u00e6sten f\u00e6rdig med, men som stadig mangler et \u00e6rme– Wild \u2013 som jeg l\u00e6ser i \u00f8jeblikket og sagtens kunne s\u00e6tte mig op i sofaen og begrave mig i– og s\u00e5 den indledende to-do-liste, som jeg har en erfaringsm\u00e6ssig forestilling om, ikke forsvinder af sig selv N\u00e5r man \u2013 som jeg \u2013 er et vellykket produkt af flinkeskolen, kan det v\u00e6re en provokation p\u00e5 de indre linjer at insistere p\u00e5 at v\u00e6re egoistisk. I \u00e5revis h\u00f8rte jeg venner og familie gentage: Maria, du skal l\u00e6re at sige NEJ. Det har jeg l\u00e6rt. Jeg er faktisk blevet ret god til at sige nej. Men ikke uden d\u00e5rlig samvittighed. Det er derfor, jeg nu arbejder p\u00e5 at vende det om. Jeg har flyttet mit fokus fra NEJ til JA. Jeg siger ja til sp\u00e6ndingen ved at lade fort\u00e6llingen komme til live p\u00e5 min sk\u00e6rm. Jeg siger ja til at lade ordene rulle igennem mit system og fylde mig med undren og respekt. Jeg siger ja til at komme ned til k\u00e6resten sidst p\u00e5 dagen og v\u00e6re til stede \u2013 med gl\u00e6de. Jeg siger ja til at fylde min ferie med det, som dukker op, s\u00e5 l\u00e6nge jeg har haft mine timer i den kreative proces og har skrevet de ord, som stod p\u00e5 spring til at blive sat p\u00e5 plads. I dette \u00f8jeblik siger jeg ja til at k\u00f8re ud til min storebror og hans kone for at blive fork\u00e6let med hjemmelavet tapas og et godt glas r\u00f8dvin. Og i morgen st\u00e5r jeg op og g\u00e5r i Skrivelyst og siger ja til det n\u00e6ste kapitel. Hvem ved \u2026 det kan v\u00e6re jeg siger ja til vasket\u00f8jskurven, n\u00e5r jeg har skrevet det.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":661,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"inline_featured_image":false,"footnotes":""},"categories":[13,5],"tags":[],"class_list":["post-660","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-forfatterliv","category-privatliv"],"aioseo_notices":[],"aioseo_head":"\n\t\t\n\t\n\t\n\t\n\t\n\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t