{"id":639,"date":"2015-09-20T11:02:00","date_gmt":"2015-09-20T11:02:00","guid":{"rendered":"https:\/\/stellamaria.dk\/?p=639"},"modified":"2023-10-20T13:42:22","modified_gmt":"2023-10-20T13:42:22","slug":"om-magiske-ord","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/stellamaria.dk\/index.php\/2015\/09\/20\/om-magiske-ord\/","title":{"rendered":"Om magiske ord"},"content":{"rendered":"
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n

\n\n\n<\/p>\n

Den sidste uge har jeg tilbragt i Prag. En by som jeg har bes\u00f8gt adskillige gange p\u00e5 lejrskole med 9. klasser, men denne gang var det uden elever – og med min k\u00e6reste. Det var derfor en anden oplevelse, hvilket var en god lektie i, hvordan mit perspektiv farver mine oplevelser.<\/p>\n

\n\n\n\n<\/p>\n

Jeg definerer mig selv som et ord-menneske, men da jeg ikke kan et ord p\u00e5 tjekkisk, er det ikke s\u00e5 m\u00e6rkeligt, at det var \u00f8jnene som var p\u00e5 overarbejde p\u00e5 vores rejse.<\/p>\n

\n\n\n\n<\/p>\n

Specielt fik vi dem op for maleren Alfons Mucha.<\/p>\n

\n\n\n\n<\/p>\n

Det begyndte p\u00e5 et lille museum i centrum, og det sluttede p\u00e5 Det Nationale Kunstmuseum lidt udenfor turistmylderet, hvor hans storsl\u00e5ede visuelle epos The Slav Epic<\/em>, best\u00e5ende af 20 gigantiske l\u00e6rreder, der illustrerer vigtige begivenheder i slavernes historie, er udstillet.<\/p>\n

\n\n\n\n<\/p>\n

Og der – lige midt i den ‘st\u00f8rste’ udstilling, jeg i mit liv har set – genkendte jeg pludselig mig selv i overskriften p\u00e5 de tre malerier, som jeg her er fotograferet sammen med: The Magic of Words.<\/em><\/p>\n

\n\n\n\n<\/p>\n

Ord er<\/em> magiske. Det er derfor, jeg elsker dem. De kan \u00e5bne og lukke. De kan s\u00e5re og gl\u00e6de. De kan v\u00e6re bastante og transparente. De kan overleve \u00e5rhundreder og forsvinde p\u00e5 et \u00e5ndedrag. Men fremfor alt\u00a0kan de forme mit liv og min virkelighed – og ikke mindst min opfattelse af samme.<\/p>\n

\n\n\n\n<\/p>\n

“Jeg l\u00e6rer det aldrig …” Som l\u00e6rer h\u00f8rer jeg ofte denne s\u00e6tning efterfulgt af et dybt suk. Jeg kan herefter m\u00e6rke den mentale afsk\u00e6rmning fra udfordringen og iagttage, hvordan elevens mulighed for l\u00e6ring forsvinder for \u00f8jnene af mig.<\/p>\n

\n\n\n\n<\/p>\n

S\u00e5 kommer man ikke langt med en seminarieuddannelse!<\/p>\n

\n\n\n\n<\/p>\n

Til geng\u00e6ld kan jeg tr\u00e6kke p\u00e5 en vis livserfaring, n\u00e5r jeg efterf\u00f8lgende fors\u00f8ger at forklare eleven, at aldrig<\/em> er det mest definitive ord i verden. I hvert fald i den sammenh\u00e6ng.<\/p>\n

\n\n\n\n<\/p>\n

Richard Bach skriver i Illusioner<\/em>: Argument\u00e9r for dine begr\u00e6nsninger – og sandelig de er dine.<\/p>\n

\n\n\n\n<\/p>\n

S\u00e5 enkelt er det. For han kunne liges\u00e5 godt have skrevet: Argument\u00e9r for dine muligheder – og sandelig de er dine.<\/p>\n

\n\n\n\n<\/p>\n

Jeg ved godt, at jeg ikke kan f\u00e5 sygdom til at forsvinde ved at sige, at jeg er rask. Eller at jeg ikke kan f\u00e5 bundlinjen p\u00e5 min bankkonto til at lyse op med 6-cifrede plus-tal bare ved at udtale, at jeg er velhavende.<\/p>\n

\n\n\n\n<\/p>\n

Men jeg kan lade v\u00e6re med at definere mig selv som syg eller fattig. Jeg kan fylde mit hoved og mine tanker med bekr\u00e6ftelser, som underbygger det, jeg gerne vil g\u00f8re, og det jeg gerne vil v\u00e6re. Jeg kan minde mig selv om, at jeg er en priviligeret kvinde i et overskudssamfund, som har alle muligheder for at forf\u00f8lge mine dr\u00f8mme. Jeg kan forme det liv, jeg gerne vil leve, ved at beskrive det.<\/p>\n

\n\n\n\n<\/p>\n

Og det g\u00f8r jeg. For det er, n\u00e5r jeg sidder her ved computeren og konstruerer mine s\u00e6tninger eller skriver dem, som kommer af sig selv, at jeg har det allerbedst.<\/p>\n

\n\n\n\n<\/p>\n

Og s\u00e5 det er egentlig meget illustrativt, at jeg er s\u00e5 lille ved siden af noget s\u00e5 storsl\u00e5et som The Magic of Words.\u00a0<\/em><\/p>\n

\n\n\n<\/p>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Den sidste uge har jeg tilbragt i Prag. En by som jeg har bes\u00f8gt adskillige gange p\u00e5 lejrskole med 9. klasser, men denne gang var det uden elever – og med min k\u00e6reste. Det var derfor en anden oplevelse, hvilket var en god lektie i, hvordan mit perspektiv farver mine oplevelser. Jeg definerer mig selv som et ord-menneske, men da jeg ikke kan et ord p\u00e5 tjekkisk, er det ikke s\u00e5 m\u00e6rkeligt, at det var \u00f8jnene som var p\u00e5 overarbejde p\u00e5 vores rejse. Specielt fik vi dem op for maleren Alfons Mucha. Det begyndte p\u00e5 et lille museum i centrum, og det sluttede p\u00e5 Det Nationale Kunstmuseum lidt udenfor turistmylderet, hvor hans storsl\u00e5ede visuelle epos The Slav Epic, best\u00e5ende af 20 gigantiske l\u00e6rreder, der illustrerer vigtige begivenheder i slavernes historie, er udstillet. Og der – lige midt i den ‘st\u00f8rste’ udstilling, jeg i mit liv har set – genkendte jeg pludselig mig selv i overskriften p\u00e5 de tre malerier, som jeg her er fotograferet sammen med: The Magic of Words. Ord er magiske. Det er derfor, jeg elsker dem. De kan \u00e5bne og lukke. De kan s\u00e5re og gl\u00e6de. De kan v\u00e6re bastante og transparente. De kan overleve \u00e5rhundreder og forsvinde p\u00e5 et \u00e5ndedrag. Men fremfor alt\u00a0kan de forme mit liv og min virkelighed – og ikke mindst min opfattelse af samme. “Jeg l\u00e6rer det aldrig …” Som l\u00e6rer h\u00f8rer jeg ofte denne s\u00e6tning efterfulgt af et dybt suk. Jeg kan herefter m\u00e6rke den mentale afsk\u00e6rmning fra udfordringen og iagttage, hvordan elevens mulighed for l\u00e6ring forsvinder for \u00f8jnene af mig. S\u00e5 kommer man ikke langt med en seminarieuddannelse! Til geng\u00e6ld kan jeg tr\u00e6kke p\u00e5 en vis livserfaring, n\u00e5r jeg efterf\u00f8lgende fors\u00f8ger at forklare eleven, at aldrig er det mest definitive ord i verden. I hvert fald i den sammenh\u00e6ng. Richard Bach skriver i Illusioner: Argument\u00e9r for dine begr\u00e6nsninger – og sandelig de er dine. S\u00e5 enkelt er det. For han kunne liges\u00e5 godt have skrevet: Argument\u00e9r for dine muligheder – og sandelig de er dine. Jeg ved godt, at jeg ikke kan f\u00e5 sygdom til at forsvinde ved at sige, at jeg er rask. Eller at jeg ikke kan f\u00e5 bundlinjen p\u00e5 min bankkonto til at lyse op med 6-cifrede plus-tal bare ved at udtale, at jeg er velhavende. Men jeg kan lade v\u00e6re med at definere mig selv som syg eller fattig. Jeg kan fylde mit hoved og mine tanker med bekr\u00e6ftelser, som underbygger det, jeg gerne vil g\u00f8re, og det jeg gerne vil v\u00e6re. Jeg kan minde mig selv om, at jeg er en priviligeret kvinde i et overskudssamfund, som har alle muligheder for at forf\u00f8lge mine dr\u00f8mme. Jeg kan forme det liv, jeg gerne vil leve, ved at beskrive det. Og det g\u00f8r jeg. For det er, n\u00e5r jeg sidder her ved computeren og konstruerer mine s\u00e6tninger eller skriver dem, som kommer af sig selv, at jeg har det allerbedst. Og s\u00e5 det er egentlig meget illustrativt, at jeg er s\u00e5 lille ved siden af noget s\u00e5 storsl\u00e5et som The Magic of Words.\u00a0<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":640,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"inline_featured_image":false,"footnotes":""},"categories":[13,5],"tags":[],"class_list":["post-639","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-forfatterliv","category-privatliv"],"aioseo_notices":[],"aioseo_head":"\n\t\t\n\t\n\t\n\t\n\t\n\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t