{"id":636,"date":"2015-09-05T11:00:00","date_gmt":"2015-09-05T11:00:00","guid":{"rendered":"https:\/\/stellamaria.dk\/?p=636"},"modified":"2023-10-20T15:36:16","modified_gmt":"2023-10-20T15:36:16","slug":"om-ikke-at-glaede-sig-til","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/stellamaria.dk\/index.php\/2015\/09\/05\/om-ikke-at-glaede-sig-til\/","title":{"rendered":"Om ikke at gl\u00e6de sig til"},"content":{"rendered":"
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n

\n\n\n<\/p>\n

DEADLINE – der er noget dystert og sk\u00e6bnesvangert over ordet, og da jeg s\u00f8gte p\u00e5 det, kom jeg da ogs\u00e5 frem til, at det oprindeligt skulle tages meget bogstaveligt.<\/p>\n

\n\n\n\n<\/p>\n

Ordet stammer angiveligt tilbage fra fra den amerikanske borgerkrig, hvor man holdt krigsfanger indesp\u00e6rret bag hegn af fyrrestammer. Op til selve indhegningen – ca. 600 meter – var en zone, som blev kaldt deadline, fordi man blev skudt uden varsel, hvis man bev\u00e6gede sig derind.<\/p>\n

\n\n\n\n<\/p>\n

F\u00f8rst omkring 1920 blev det et udtryk for en tidsbegr\u00e6nsning, anvendt specielt af det skrivende folk.<\/p>\n

\n\n\n\n<\/p>\n

Og det er heldigvis ogs\u00e5 s\u00e5dan, jeg kender det.<\/p>\n

\n\n\n\n<\/p>\n

Jeg har givet mig selv en deadline. Den ligger tre \u00e5r ude i fremtiden, men det er den vigtigste deadline, jeg nogensinde har skullet m\u00f8de.<\/p>\n

\n\n\n\n<\/p>\n

Vi lever i en tid, hvor vi bestandig mindes om, at dr\u00f8mme kan blive til virkelighed – men kun hvis vi selv arbejder for det. Det er alts\u00e5 ikke nok at sige: Jeg kunne godt t\u00e6nke mig at skrive p\u00e5 fuld tid –\u00a0<\/em>og s\u00e5 s\u00e6tte sig hen i sofaen og se Venner.\u00a0<\/em>(Ikke engang hvis man bilder sig selv ind, at det er for at studere, hvordan man bygger en fort\u00e6lling op.)<\/p>\n

\n\n\n\n<\/p>\n

Min coach anvender et udtryk, som hverken er nyt eller spektakul\u00e6rt, men som har revolutioneret min opfattelse af, hvad jeg kan opn\u00e5: Break it into pieces.<\/em><\/p>\n

\n\n\n\n<\/p>\n

Det er ikke anderledes end den med, at en rejse starter med det f\u00f8rste skridt, men det \u00e5bner mine \u00f8jne for at kunne se\u00a0de steppingstones<\/em>, der dukker op, n\u00e5r man ved, hvor man er p\u00e5 vej hen. (Jeg ved ikke, hvad det er med de coaches, men de henter en del udtryk fra den anden side af Atlanterhavet \ud83d\ude09 )<\/p>\n

\n\n\n\n<\/p>\n

Og s\u00e5 er det med det, som med alt andet i tilv\u00e6relsen, at det skal balanceres.<\/p>\n

\n\n\n\n<\/p>\n

I g\u00e5r lyttede jeg til en podcast med Elizabeth Gilbert, som har lavet en r\u00e6kke fremragende, gratis podcasts om kreativitet (Magic Lessons).<\/p>\n

\n\n\n\n<\/p>\n

Det var en samtale med Rob Bell om en ung kvinde, som arbejder p\u00e5 et call center for et forsikringsbureau. Hendes job best\u00e5r i dagligt at ringe til 30-40 mennesker og gennemf\u00f8re en samtale udfra et manuskript, som hun ikke m\u00e5 fravige. Hun betegner det selv som verdens kedeligste job – hvilket jeg ikke kan fort\u00e6nke hende i.<\/p>\n

\n\n\n\n<\/p>\n

Ikke desto mindre lykkedes det Rob Bell og Liz Gilbert at fokusere p\u00e5, hvad godt der er i hendes situation, og hvordan den kan bruges til at bringe hende hen imod det kreative liv, som hun dr\u00f8mmer om at leve.<\/p>\n

\n\n\n\n<\/p>\n

Rob Bell foreslog, at hun p\u00e5 et hj\u00f8rne af sit skrivebord skal have en lille seddel, hvor der st\u00e5r The Action is right here<\/em>.<\/p>\n

\n\n\n\n<\/p>\n

Og det er det, jeg mener med balance. Min 3-\u00e5rige deadline er det vigtigste m\u00e5l, jeg har. Men mit liv er lige nu.<\/p>\n

\n\n\n\n<\/p>\n

Det er pr\u00e6cis det, min far fors\u00f8gte at l\u00e6re mig, da jeg var barn, n\u00e5r han sagde: Du skal ikke gl\u00e6de dig til, du skal gl\u00e6de dig over.<\/em><\/p>\n

\n\n\n\n<\/p>\n

S\u00e5 det g\u00f8r jeg. Gl\u00e6der mig over, at jeg er – og at jeg er p\u00e5 vej.<\/p>\n

\n\n\n<\/p>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

DEADLINE – der er noget dystert og sk\u00e6bnesvangert over ordet, og da jeg s\u00f8gte p\u00e5 det, kom jeg da ogs\u00e5 frem til, at det oprindeligt skulle tages meget bogstaveligt. Ordet stammer angiveligt tilbage fra fra den amerikanske borgerkrig, hvor man holdt krigsfanger indesp\u00e6rret bag hegn af fyrrestammer. Op til selve indhegningen – ca. 600 meter – var en zone, som blev kaldt deadline, fordi man blev skudt uden varsel, hvis man bev\u00e6gede sig derind. F\u00f8rst omkring 1920 blev det et udtryk for en tidsbegr\u00e6nsning, anvendt specielt af det skrivende folk. Og det er heldigvis ogs\u00e5 s\u00e5dan, jeg kender det. Jeg har givet mig selv en deadline. Den ligger tre \u00e5r ude i fremtiden, men det er den vigtigste deadline, jeg nogensinde har skullet m\u00f8de. Vi lever i en tid, hvor vi bestandig mindes om, at dr\u00f8mme kan blive til virkelighed – men kun hvis vi selv arbejder for det. Det er alts\u00e5 ikke nok at sige: Jeg kunne godt t\u00e6nke mig at skrive p\u00e5 fuld tid –\u00a0og s\u00e5 s\u00e6tte sig hen i sofaen og se Venner.\u00a0(Ikke engang hvis man bilder sig selv ind, at det er for at studere, hvordan man bygger en fort\u00e6lling op.) Min coach anvender et udtryk, som hverken er nyt eller spektakul\u00e6rt, men som har revolutioneret min opfattelse af, hvad jeg kan opn\u00e5: Break it into pieces. Det er ikke anderledes end den med, at en rejse starter med det f\u00f8rste skridt, men det \u00e5bner mine \u00f8jne for at kunne se\u00a0de steppingstones, der dukker op, n\u00e5r man ved, hvor man er p\u00e5 vej hen. (Jeg ved ikke, hvad det er med de coaches, men de henter en del udtryk fra den anden side af Atlanterhavet \ud83d\ude09 ) Og s\u00e5 er det med det, som med alt andet i tilv\u00e6relsen, at det skal balanceres. I g\u00e5r lyttede jeg til en podcast med Elizabeth Gilbert, som har lavet en r\u00e6kke fremragende, gratis podcasts om kreativitet (Magic Lessons). Det var en samtale med Rob Bell om en ung kvinde, som arbejder p\u00e5 et call center for et forsikringsbureau. Hendes job best\u00e5r i dagligt at ringe til 30-40 mennesker og gennemf\u00f8re en samtale udfra et manuskript, som hun ikke m\u00e5 fravige. Hun betegner det selv som verdens kedeligste job – hvilket jeg ikke kan fort\u00e6nke hende i. Ikke desto mindre lykkedes det Rob Bell og Liz Gilbert at fokusere p\u00e5, hvad godt der er i hendes situation, og hvordan den kan bruges til at bringe hende hen imod det kreative liv, som hun dr\u00f8mmer om at leve. Rob Bell foreslog, at hun p\u00e5 et hj\u00f8rne af sit skrivebord skal have en lille seddel, hvor der st\u00e5r The Action is right here. Og det er det, jeg mener med balance. Min 3-\u00e5rige deadline er det vigtigste m\u00e5l, jeg har. Men mit liv er lige nu. Det er pr\u00e6cis det, min far fors\u00f8gte at l\u00e6re mig, da jeg var barn, n\u00e5r han sagde: Du skal ikke gl\u00e6de dig til, du skal gl\u00e6de dig over. S\u00e5 det g\u00f8r jeg. Gl\u00e6der mig over, at jeg er – og at jeg er p\u00e5 vej.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":637,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"inline_featured_image":false,"footnotes":""},"categories":[5],"tags":[],"class_list":["post-636","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-privatliv"],"aioseo_notices":[],"aioseo_head":"\n\t\t\n\t\n\t\n\t\n\t\n\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t