{"id":629,"date":"2015-08-29T10:50:00","date_gmt":"2015-08-29T10:50:00","guid":{"rendered":"https:\/\/stellamaria.dk\/?p=629"},"modified":"2023-10-20T15:37:32","modified_gmt":"2023-10-20T15:37:32","slug":"hvem-spiller-musikken-for","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/stellamaria.dk\/index.php\/2015\/08\/29\/hvem-spiller-musikken-for\/","title":{"rendered":"Om at bevare sig selv"},"content":{"rendered":"
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Denne lettere omskrivning af et kendt citat af John Donne – eller om man vil – titel af Hemmingway – kom til mig i g\u00e5r, da jeg overv\u00e6rede en koncert i sk\u00e6ret fra fuldm\u00e5nen, som forpustet fors\u00f8gte at f\u00f8lge med det overd\u00e5dige lysshow i sensommernatten.<\/p>\n\n\n\n

Jeg har haft tre forskellige musikalske oplevelser i denne uge. En upcoming duo, som spillede halvakustisk og sang tostemmigt p\u00e5 en mindre lokal scene. Og denne store dobbeltkoncert med et middelstort band og et af de st\u00f8rste navne i Danmark.<\/p>\n\n\n\n

Nu skal det ikke v\u00e6re nogen hemmelighed, at jeg kender duoen ret godt. Men det \u00e6ndrer ikke ved, at det var den koncert, som ramte mig renest. Fordi de spillede for mig – og alle de andre, som havde fundet vej den aften. De havde noget p\u00e5 hjerte og et dybf\u00f8lt \u00f8nske om – ikke at n\u00e5 ud til publikum – men at n\u00e5 ind til dem.<\/p>\n\n\n\n

I g\u00e5r leverede det store navn en velkomponeret og dybt professionel musikalsk oplevelse, som trak os ind i deres univers, fordi vi kendte sangene og kunne synge med.<\/p>\n\n\n\n

Det middelstore band havde ugens sv\u00e6reste opgave. De er ude over det br\u00e6ndende \u00f8nske om at sl\u00e5 igennem, men de har ikke opn\u00e5et den stjernestatus, som automatisk udl\u00f8ser vores beg\u00e6r efter at tage del i den, hvilket efterlader dem i et lidt hektisk limbo.<\/p>\n\n\n\n

M\u00f8nsteret g\u00e5r igen overalt.<\/p>\n\n\n\n

Iv\u00e6rks\u00e6tteren, som s\u00e6tter alt til side for at \u00e5bne et kafferisteri og s\u00e6lge byens bedste kaffe, er oppe imod den velrenommerede k\u00e6de, som s\u00e6lger alene p\u00e5 navnet, men han har en god chance mod cafeteriet, som kun s\u00e6lger kaffe og ikke en del af sig selv.<\/p>\n\n\n\n

Eller ern\u00e6ringsr\u00e5dgiveren som benytter enhver kanal til at fors\u00f8ge at overbevise os om, at vi skal drikke mere friskpresset juice, og som f\u00e5r mere taletid end den kok, der er medium kendt – men ikke s\u00e5 meget som kendissen, som har udgivet flere b\u00f8ger og har sit eget tv-show.<\/p>\n\n\n\n

Succes er h\u00e5rdt arbejde. Men jeg h\u00f8rte for et par \u00e5r siden en kendt og stors\u00e6lgende forfatter sige, at han brugte al sin tid p\u00e5 at rejse rundt og promo\bvere sine b\u00f8ger og derfor ikke havde tid til at g\u00f8re det, han elskede – skrive.<\/p>\n\n\n\n

Og det finder jeg tankev\u00e6kkende.<\/p>\n\n\n\n

For hvis jagten p\u00e5 mere<\/em> succes aldrig stopper, hvem spiller musikken s\u00e5 for?<\/p>\n\n\n\n

Da jeg cyklede hjem fra koncerten i g\u00e5r, var jeg imponeret og m\u00e6t af indtryk. Jeg var blevet forf\u00f8rt af visuelle virkemidler og storsl\u00e5et lyd. Men jeg var ikke blevet ber\u00f8rt. Jeg havde ikke leet eller gr\u00e6dt. Jeg var ikke blevet omfavnet af toner eller k\u00e6rtegnet af ord. Jeg kunne tage koncerten af og h\u00e6nge den sammen med l\u00e6derjakken p\u00e5 knagen, f\u00f8r jeg gik i seng.<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 nu vil jeg s\u00e6tte mig ind i min bil. Jeg kan lige n\u00e5 ind til verdens bedste kafferisteri, som kan huske hvilken kaffe, jeg drikker. Derefter vil jeg fordybe mig i min nyindk\u00f8bte bog af min yndlingsforfatter, som jeg aldrig har set, fordi hun bruger al sin tid p\u00e5 at skrive. Til mig.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Denne lettere omskrivning af et kendt citat af John Donne – eller om man vil – titel af Hemmingway – kom til mig i g\u00e5r, da jeg overv\u00e6rede en koncert i sk\u00e6ret fra fuldm\u00e5nen, som forpustet fors\u00f8gte at f\u00f8lge med det overd\u00e5dige lysshow i sensommernatten. Jeg har haft tre forskellige musikalske oplevelser i denne uge. En upcoming duo, som spillede halvakustisk og sang tostemmigt p\u00e5 en mindre lokal scene. Og denne store dobbeltkoncert med et middelstort band og et af de st\u00f8rste navne i Danmark. Nu skal det ikke v\u00e6re nogen hemmelighed, at jeg kender duoen ret godt. Men det \u00e6ndrer ikke ved, at det var den koncert, som ramte mig renest. Fordi de spillede for mig – og alle de andre, som havde fundet vej den aften. De havde noget p\u00e5 hjerte og et dybf\u00f8lt \u00f8nske om – ikke at n\u00e5 ud til publikum – men at n\u00e5 ind til dem. I g\u00e5r leverede det store navn en velkomponeret og dybt professionel musikalsk oplevelse, som trak os ind i deres univers, fordi vi kendte sangene og kunne synge med. Det middelstore band havde ugens sv\u00e6reste opgave. De er ude over det br\u00e6ndende \u00f8nske om at sl\u00e5 igennem, men de har ikke opn\u00e5et den stjernestatus, som automatisk udl\u00f8ser vores beg\u00e6r efter at tage del i den, hvilket efterlader dem i et lidt hektisk limbo. M\u00f8nsteret g\u00e5r igen overalt. Iv\u00e6rks\u00e6tteren, som s\u00e6tter alt til side for at \u00e5bne et kafferisteri og s\u00e6lge byens bedste kaffe, er oppe imod den velrenommerede k\u00e6de, som s\u00e6lger alene p\u00e5 navnet, men han har en god chance mod cafeteriet, som kun s\u00e6lger kaffe og ikke en del af sig selv. Eller ern\u00e6ringsr\u00e5dgiveren som benytter enhver kanal til at fors\u00f8ge at overbevise os om, at vi skal drikke mere friskpresset juice, og som f\u00e5r mere taletid end den kok, der er medium kendt – men ikke s\u00e5 meget som kendissen, som har udgivet flere b\u00f8ger og har sit eget tv-show. Succes er h\u00e5rdt arbejde. Men jeg h\u00f8rte for et par \u00e5r siden en kendt og stors\u00e6lgende forfatter sige, at han brugte al sin tid p\u00e5 at rejse rundt og promo\bvere sine b\u00f8ger og derfor ikke havde tid til at g\u00f8re det, han elskede – skrive. Og det finder jeg tankev\u00e6kkende. For hvis jagten p\u00e5 mere succes aldrig stopper, hvem spiller musikken s\u00e5 for? Da jeg cyklede hjem fra koncerten i g\u00e5r, var jeg imponeret og m\u00e6t af indtryk. Jeg var blevet forf\u00f8rt af visuelle virkemidler og storsl\u00e5et lyd. Men jeg var ikke blevet ber\u00f8rt. Jeg havde ikke leet eller gr\u00e6dt. Jeg var ikke blevet omfavnet af toner eller k\u00e6rtegnet af ord. Jeg kunne tage koncerten af og h\u00e6nge den sammen med l\u00e6derjakken p\u00e5 knagen, f\u00f8r jeg gik i seng. S\u00e5 nu vil jeg s\u00e6tte mig ind i min bil. Jeg kan lige n\u00e5 ind til verdens bedste kafferisteri, som kan huske hvilken kaffe, jeg drikker. Derefter vil jeg fordybe mig i min nyindk\u00f8bte bog af min yndlingsforfatter, som jeg aldrig har set, fordi hun bruger al sin tid p\u00e5 at skrive. Til mig.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":630,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"inline_featured_image":false,"footnotes":""},"categories":[5],"tags":[],"class_list":["post-629","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-privatliv"],"aioseo_notices":[],"aioseo_head":"\n\t\t\n\t\n\t\n\t\n\t\n\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t