{"id":605,"date":"2015-08-23T09:52:00","date_gmt":"2015-08-23T09:52:00","guid":{"rendered":"https:\/\/stellamaria.dk\/?p=605"},"modified":"2023-10-20T13:42:55","modified_gmt":"2023-10-20T13:42:55","slug":"om-at-kunne-noget-helt-specielt","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/stellamaria.dk\/index.php\/2015\/08\/23\/om-at-kunne-noget-helt-specielt\/","title":{"rendered":"Om at kunne noget helt specielt"},"content":{"rendered":"
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n

\n\n\n<\/p>\n

For 15 \u00e5r siden var jeg med til at s\u00e6tte en musical op p\u00e5 skolen. Askepot. Alle eleverne fik tilbuddet om at v\u00e6re med, og jeg havde ansvaret for musene, hvilket – kort sagt\u00a0– var alle de sm\u00e5, som ikke kunne b\u00e6re en af de store roller.<\/p>\n

\n\n\n\n<\/p>\n

Jeg er vild med at lave kor med de yngste elever. De er endnu s\u00e5 uspolerede, at de lader sig rive med af musikkens magi og synger uforbeholdent fra hjertet, men det er ikke min pointe i dette indl\u00e6g.<\/p>\n

\n\n\n\n<\/p>\n

Under\u00a0en af pr\u00f8verne kom en lille fyr fra 0. klasse op til mig ved klaveret.<\/p>\n

\n\n\n\n<\/p>\n

“Maria, jeg kan noget helt specielt med mine ben.”<\/p>\n

\n\n\n\n<\/p>\n

“Det lyder sp\u00e6ndende. M\u00e5 jeg se?”<\/p>\n

\n\n\n\n<\/p>\n

Og det m\u00e5tte jeg. Den lille fyr gav sig til at danse med nogle meget h\u00e5rde st\u00f8d i gulvet. Og jeg m\u00e5tte give ham ret. Han kunne noget helt specielt. Men det var ikke med benene.<\/p>\n

\n\n\n\n<\/p>\n

Ikke desto mindre tildelte jeg ham p\u00e5 stedet sit eget lille danseindslag midt i musicallen.<\/p>\n

\n\n\n\n<\/p>\n

I disse uger, hvor jeg og mine kollegaer rundt omkring i landet starter op med nye klasser, oplever vi en sand mailstorm fra for\u00e6ldre, som tager forbehold p\u00e5 vegne af deres b\u00f8rn.<\/p>\n

\n\n\n\n<\/p>\n

“I skal v\u00e6re opm\u00e6rksomme p\u00e5, at Sofie ikke m\u00e5 …” eller “Janus skal fritages for …” eller den v\u00e6rste af dem: “I vores familie har vi aldrig kunnet …”<\/p>\n

\n\n\n\n<\/p>\n

Jeg anerkender, at der er b\u00f8rn med problemer, som det er vigtigt, at jeg som l\u00e6rer har kendskab til. Men jeg undrer mig altid, n\u00e5r man v\u00e6lger at pr\u00e6sentere sit barn med dets svagheder og dermed er med til at skabe eller fastholde en identitet, som tager udgangspunkt i samme.<\/p>\n

\n\n\n\n<\/p>\n

Da den lille dansefyr kom i 7. klasse, fik jeg ham til engelsk. Et sprog han talte med en pudsig – ikke s\u00e6rlig engelsk -accent, hvilket jeg gjorde ham og hans for\u00e6ldre opm\u00e6rksomme p\u00e5 til en 3-parts-samtale, fordi det ville f\u00e5 en indflydelse p\u00e5 hans karakter. Det s\u00e5 dog ikke ud til at bekymre hverken ham selv eller hans for\u00e6ldre, som tydeligvis havde valgt at fokusere p\u00e5 hans styrker.<\/p>\n

\n\n\n\n<\/p>\n

Det er derfor, jeg – for en gangs skyld – v\u00e6lger at dele et af de utallige motivational pictures, som fylder min newsfeed p\u00e5 facebook. For der er noget om snakken.<\/p>\n

\n\n\n\n<\/p>\n

Jeg k\u00e6mper stadig med mine egne forestillinger om, hvad jeg kan, eller – i h\u00f8jere grad – ikke kan. Begr\u00e6nsninger, som jeg dybest set selv er med til at holde fast i, fordi de igennem 50 \u00e5r er blevet en tryg del af min selvopfattelse, og det er s\u00e5 forf\u00e6rdelig angstprovokerende at udfordre dem.<\/p>\n

\n\n\n\n<\/p>\n

Jeg tager mig selv i at afvise muligheder, fordi jeg “ikke har det s\u00e5 godt med store forsamlinger”, eller “ikke er s\u00e5 god med tal”, eller “ikke kan huske teoretiske udredninger”, eller …<\/p>\n

\n\n\n\n<\/p>\n

Men jeg kan jo ogs\u00e5 bare kaste et blik i retningen af den lille dansemus, som i dag er blevet en velvoksen ung mand, der\u00a0netop har rejst p\u00e5 kryds og tv\u00e6rs i Australien og USA i fire m\u00e5neder.<\/p>\n

\n\n\n\n<\/p>\n

Og jeg er ret overbevist om, at han ikke havde problemer med sin accent.<\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

For 15 \u00e5r siden var jeg med til at s\u00e6tte en musical op p\u00e5 skolen. Askepot. Alle eleverne fik tilbuddet om at v\u00e6re med, og jeg havde ansvaret for musene, hvilket – kort sagt\u00a0– var alle de sm\u00e5, som ikke kunne b\u00e6re en af de store roller. Jeg er vild med at lave kor med de yngste elever. De er endnu s\u00e5 uspolerede, at de lader sig rive med af musikkens magi og synger uforbeholdent fra hjertet, men det er ikke min pointe i dette indl\u00e6g. Under\u00a0en af pr\u00f8verne kom en lille fyr fra 0. klasse op til mig ved klaveret. “Maria, jeg kan noget helt specielt med mine ben.” “Det lyder sp\u00e6ndende. M\u00e5 jeg se?” Og det m\u00e5tte jeg. Den lille fyr gav sig til at danse med nogle meget h\u00e5rde st\u00f8d i gulvet. Og jeg m\u00e5tte give ham ret. Han kunne noget helt specielt. Men det var ikke med benene. Ikke desto mindre tildelte jeg ham p\u00e5 stedet sit eget lille danseindslag midt i musicallen. I disse uger, hvor jeg og mine kollegaer rundt omkring i landet starter op med nye klasser, oplever vi en sand mailstorm fra for\u00e6ldre, som tager forbehold p\u00e5 vegne af deres b\u00f8rn. “I skal v\u00e6re opm\u00e6rksomme p\u00e5, at Sofie ikke m\u00e5 …” eller “Janus skal fritages for …” eller den v\u00e6rste af dem: “I vores familie har vi aldrig kunnet …” Jeg anerkender, at der er b\u00f8rn med problemer, som det er vigtigt, at jeg som l\u00e6rer har kendskab til. Men jeg undrer mig altid, n\u00e5r man v\u00e6lger at pr\u00e6sentere sit barn med dets svagheder og dermed er med til at skabe eller fastholde en identitet, som tager udgangspunkt i samme. Da den lille dansefyr kom i 7. klasse, fik jeg ham til engelsk. Et sprog han talte med en pudsig – ikke s\u00e6rlig engelsk -accent, hvilket jeg gjorde ham og hans for\u00e6ldre opm\u00e6rksomme p\u00e5 til en 3-parts-samtale, fordi det ville f\u00e5 en indflydelse p\u00e5 hans karakter. Det s\u00e5 dog ikke ud til at bekymre hverken ham selv eller hans for\u00e6ldre, som tydeligvis havde valgt at fokusere p\u00e5 hans styrker. Det er derfor, jeg – for en gangs skyld – v\u00e6lger at dele et af de utallige motivational pictures, som fylder min newsfeed p\u00e5 facebook. For der er noget om snakken. Jeg k\u00e6mper stadig med mine egne forestillinger om, hvad jeg kan, eller – i h\u00f8jere grad – ikke kan. Begr\u00e6nsninger, som jeg dybest set selv er med til at holde fast i, fordi de igennem 50 \u00e5r er blevet en tryg del af min selvopfattelse, og det er s\u00e5 forf\u00e6rdelig angstprovokerende at udfordre dem. Jeg tager mig selv i at afvise muligheder, fordi jeg “ikke har det s\u00e5 godt med store forsamlinger”, eller “ikke er s\u00e5 god med tal”, eller “ikke kan huske teoretiske udredninger”, eller … Men jeg kan jo ogs\u00e5 bare kaste et blik i retningen af den lille dansemus, som i dag er blevet en velvoksen ung mand, der\u00a0netop har rejst p\u00e5 kryds og tv\u00e6rs i Australien og USA i fire m\u00e5neder. Og jeg er ret overbevist om, at han ikke havde problemer med sin accent.  <\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":606,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"inline_featured_image":false,"footnotes":""},"categories":[7,6],"tags":[],"class_list":["post-605","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-laererliv","category-udvikling"],"aioseo_notices":[],"aioseo_head":"\n\t\t\n\t\n\t\n\t\n\t\n\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t